Konstitueret direktør fortsætter som administrerende direktør for transportorganisation
Mandag 3. oktober 2022 kl: 10:59
Af: RedaktionenStefan K. Schou er tiltrådt som administrerende direktør for transportorganisationen ITD med virkning fra 1. oktober. Stefan K. Schou har været konstitueret siden 8. august, hvor ITD afskedigede daværende direktør Jesper Høgh Bach efter to måneder på posten. Jesper Høgh Bach var tidligere vicedirektør i Færdselsstyrelsen
![]() |
Inden Stefan K. Schou blev konstitueret som direktør i ITD, har han i en årrække varetaget stillingen som chef for Medlemsservice i ITD, hvor han har oparbejdet et stort kendskab til ITD’s medlemsvirksomheder og medarbejdere.
ITD’s bestyrelse ser frem til at fortsætte samarbejdet med Stefan K. Schou, der er 44 år.
- Vi er fra bestyrelsens side rigtig glade for, at vi nu har en direktør, som både kender huset, foreningen og medlemmerne. Det giver ro og tryghed i forhold til, hvor vi skal hen fremadrettet, siger John A. Skovrup, der er bestyrelsesformand i ITD.
- Jeg er glad og taknemmelig over, at ITD’s bestyrelse har vist mig den tillid. ITD har gennem sin næsten 75 år lange historie altid været en helt særlig forening. Jeg glæder mig til sammen med ITD’s stærke medlemmer og dygtige medarbejdere at fortsætte ITD’s historie ind i fremtiden, siger Stefan K. Schou, der nu er administrerende direktør i ITD.
Stefan K. Schou har tidligere arbejdet for blandt andet DI, Venstre på Christiansborg, ligesom han har været selvstændig erhvervsdrivende inden for IT-branchen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
- Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner
- Lastbilimportør får ny økonomidirektør
- Fire-hjulstrækker til krævende opgaver bliver opgraderet
- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
- Vognmand i Holte havde sin nye bil på udstilling
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |