275 millioner kroner skal lade batteritog op på privatbanerne
Tirsdag 13. september 2022 kl: 11:58
Af: RedaktionenPartierne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om, hvordan puljen til ladeinfrastruktur til batteritog på privatbanerne skal udmøntes for at fremme omstillingen af togdriften til en mere bæredygtig drift
Med aftalen om Infrastrukturplan 2035 blev der afsat en pulje på 275 millioner kroner til et statsligt tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne med henblik på at fremme den grønne omstilling og en CO2-neutral jernbanedrift.
Partierne bag aftalen er blevet enige om principperne for udmøntningen af puljen. Således er der skabt grundlag for en grøn omstilling af privatbanerne, som samtidig er sidste led i at gøre hele togtrafikken i Danmark CO2-neutral.
Omstillingen af togtrafikken i Danmark følger af, at der bliver indført elektrisk togdrift på hovednettet i takt med elektrificeringen mellem Fredericia og Aalborg samt leverancer af DSB’s nye elektriske tog. Hertil kommer den igangværende elektrificering mellem Roskilde og Kalundborg samt på Sydbanen fra Ringsted til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
På regionalbanerne og privatbanerne har den teknologiske udvikling samtidig gjort det muligt at elektrificere gennem drift med batteritog, hvor der i dag kører. Med aftalen om Infrastrukturplan 2035 blev der derfor afsat i alt knap 1,3 milliarder kroner til at understøtte omstillingen til batteritog.
Trafikstyrelsen administrerer puljen og tildelingen af midler sker efter ansøgning fra regionerne, som kan få dækket 65 procent af omkostningerne til etablering af ladeinfrastruktur pr. bane.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Køreledning blev revet ned - politiet søger vidner
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Jernbanen mellem Amager og Skåne skal have nye skinner
- Billund har forbindelse med fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |