Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Motorstyrelsen undersøger leasingsager efter kontrol

Onsdag 27. juli 2022 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Flere leasingkontrakter skal undersøges nærmere, efter Motorstyrelsen i uge 29 har været på kontroller med politiet i både Nordsjælland og Nordjylland. Det kan føre til opkrævning af større beløb i registreringsafgift. Knap 17 procent af de kontrollerede køretøjer skal tjekkes nærmere

Over 150 køretøjer blev kontrolleret i forbindelse med Motorstyrelsens kontroller i to landsdele i uge 29. Hver sjette af de kontrollerede køretøjer skal nu undersøges nærmere for at finde ud af, om der er betalt for lidt i registreringsafgift.


Motorstyrelsens kontroller blev gennemført onsdag, torsdag og fredag i Nordjylland i samarbejde med Nordjyllands Politi og fredag og lørdag i Nordsjælland i samarbejde med Nordsjællands Politi.


Hver fjerde nordsjællandske leasingkontrakt skal tjekkes
I Nordsjælland var der fokus på leasing. Ud af de cirka 100 kontrollerede køretøjer, skal Motorstyrelsen nu undersøge, om 25 leasingkontrakter opfylder kravene til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Hvis det ikke er tilfældet, skal der muligvis betales høje registreringsafgifter, da der typisk er tale om dyre biler.


Den nordsjællandske kontrol resulterede også i, at Motorstyrelsen skal se nærmere på, om biler på gule plader er brugt til privat kørsel, så der skal betales privatbenyttelsesafgift. Motorstyrelsen benyttede desuden kontrollen til at placere vejledningsmateriale på gulpladebiler på p-pladsen ved Musik i Lejet i Tisvildeleje.


Udover Tisvildeleje foregik Motorstyrelsens kontrol i Nordsjælland blandt andet langs Strandvejen, i Rungsted, Gilleleje, Helsingør og Helsinge.


Efter nordjysk kontrol - 12 ud af 60 skal tjekkes
I Nordjylland foregik kontrollen blandt andet i området fra Aalborg over Frederikshavn til Skagen, i Fjerritslev, Hjørring og Løkken. Her blev knap 60 køretøjer kontrolleret, og 12 sager skal nu undersøges nærmere. Det drejer sig blandt andet om flere leasingforhold, beskatning af fri bil, privat brug af mandskabsvogne og udenlandske køretøjer, der muligvis skal indregistreres i Danmark, fordi ejeren har bopæl her.


Hvis Motorstyrelsens nærmere undersøgelser viser, at der ikke er betalt den korrekte registreringsafgift, vil ejeren af køretøjet blive opkrævet den manglende afgift. Motorstyrelsen vil desuden sende sagen til strafvurdering ved Skattestyrelsen, som står for at opkræve eventuelle bøder.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fransk transportkoncern bestiller 110 batteri-elektriske lastbiler
- Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen frem mod 2040
- Ny kabelplatform skal sikre vedligeholdelsen af Storebæltsbroen
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
- Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst