Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ENERGIORGANISATION OM SKATTEAFTALE:

Grøn skattereform sætter skub i elektrificeringen af Danmark

Fredag 24. juni 2022 kl: 13:09
Af: Redaktionen

Interesseorganisationen Green Power Denmark, der har tidligere V-minister Kristian Jensen som direktør, glæder sig over, at et bredt politisk flertal er blevet enig om en grøn skattereform, som indfører en mere ensartet CO2-afgift, sænker el-afgiften og sætter en klar elektrisk kurs for den grønne omstilling af industrien, private forbrugere og energisektor

S-Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale og SF har landet en grøn skattereform, som indeholder en afgift på CO2. For virksomheder udenfor EU’s kvotehandelssystem lander den på 750 kroner pr. ton CO2 i 2030, mens de virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet, får en pris på CO2 på 375 kroner pr. ton i 2030. Afgiften indfases fra 2025 og frem til 2030.


Green Power Denmark glæder sig over, at industri, private forbrugere og energisektor med aftalen nu får klarhed og sikkerhed for de fremtidige afgifter på fossile brændsler og grønne løsninger.


- Med aftalen går politikerne fra tanke til handling og sender et klart signal om, at vi skal væk fra kul, olie og naturgas og investere i et grønt og elektrisk samfund. Det skal de have stor ros for. Det giver energisektoren en afklaring om, hvor hurtigt efterspørgslen på de grønne løsninger stiger, så vi kan foretage investeringer i rette tid, siger Kristian Jensen.


S-Regeringen og partierne bag aftalen afsætter også et større milliardbeløb frem mod 2030, som skal hjælpe de virksomheder, der rammes hårdest af CO2-afgiften. Det skal minimere risikoen for, at udledninger og danske arbejdspladser flytter til udlandet.


- Enhver afgift skal sættes, så den guider kunderne i grøn retning, hvis vi skal nå klimamålene i det tempo, et bredt flertal i Folketinget har bestemt. Samtidig skal det ske på en måde, som tager hensyn til udsatte virksomheders konkurrenceevne. Det er en svær men nødvendig øvelse, som politikerne skulle balancere.  For vi skal gøre Danmark både grønnere og rigere, siger Kristian Jensen.


Elafgift får endnu et nøk ned
Derudover indeholder aftalen en sænkelse af elafgiften, der vil blive sænket med 1,5 øre/kWh i 2028, 3 øre/kWh i 2029 og 7,5 øre/kWh i 2030 og frem. I dag ligger elafgiften på 90 øre pr. kilowatt-time, hvilket gør den til en af Europas højeste. Med de planlagte lempelser af afgiften lander den på 55,4 øre/kWh i 2030.


- Det er vigtigt, at vi indfører et afgiftssystem, der baserer sig på CO2-belastning. Strøm udleder meget lidt CO2, og derfor er den rekordhøje danske elafgift helt skæv. Det kan hverken forsvares eller forklares. Heller ikke socialt, da afgiften vender den tunge ende nedad. Derfor er jeg også sikker på, at det ikke er sidste gang, politikerne tager en bid af elafgiften, siger Kristian Jensen.


S-Regeringen og partierne har også givet håndslag på at lave et nyt grønt råderum, hvor de reserverer 1,5 milliarder kroner i 2024 og 3,25 milliarder kroner årligt fra 2025-2040 til blandt andet elektrificering og Power-to-X.


- Grøn omstilling og klima bliver nu en fast prioritet i finansloven. Det er vigtigt i forhold til de meget store opgaver og investeringer, der venter på vejen mod vores fælles klimamål i 2030, siger Kristian Jensen.  


Derudover roser Green Power Denmark, at aftalen afsætter en pulje til test af havvindmøller og midler til grøn efteruddannelse og opkvalificering.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand folder sig ud i ny FH
- Fire-akslet tiptrailer med tvangsstyret bagaksel kan tage 37 kubikmeter i ladet
- Vognmand fra Bjerre Herred har fået to nye hvide biler
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Fransk lastbilproducent leverede 18 procent flere lastbiler
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand i Fejstrup har fået ny tre-akslet FH-trækker
- Maskinstation overførte tre-akslet anhænger fra Øst- til Vestjylland
- Lastbilchauffør brugte tidligere kollegas førerkort

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst