Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Solcellepark ved Sønderborg skal levere el til togstationer

Fredag 24. juni 2022 kl: 12:27
Af: Redaktionen

DSB har indgået en elkøbsaftale med Better Energy, som fra 2023 skal levere, hvad der svarer til strømforbruget for de tre største togstationer i Danmark. Aftalen indebærer opførelsen af en solcellepark og er et vigtigt skridt i retningen af fuld CO2-neutralitet for DSB i 2030

Når lyset i starten af 2023 tændes på Aarhus Banegård, Københavns Hovedbanegård og Fredericia Banegård, vil strømmen i princippet kunne dækkes af den grønne strøm, som DSB har sikret sig med en ny aftale med Better Energy.


Aftalen betyder, at DSB fra 1. januar 2023 aftager 5 GWh (eller 5.000 MWh om året), hvilket svarer til cirka 10 procent af strømforbruget for DSB’s bygninger, hvilket svarer til strømforbruget i tre af Danmarks største banegårde.


- Vi er meget glade for den nye aftale mellem DSB og Better Energy. Vi ønsker aktivt at fremskynde den grønne omstilling i Danmark og har et mål om at blive en CO2-neutral virksomhed i 2030. Med aftalen bidrager vi til en hurtigere omlægning til grøn strøm i Danmark og udbygger dermed togets position som en af de mest bæredygtige rejseformer, siger bæredygtighedschef i DSB, Aske Wieth-Knudsen, og tilføjer:


- Vi har som erklæret mål, at vi hele tiden skal klima- og miljøforbedre DSB samt bidrage til en reduktion af transportsektorens samlede miljø- og klimapåvirkning. Den nye elkøbsaftale er med til at understøtte dette mål og er et lille men vigtigt skridt på rejsen mod at få dækket DSB’s energiforbrug med vedvarende energi.


Aftalen indebærer, at Better Energy opfører en ny dansk solcellepark. Solcelleparken skal opføres i Stevning ved Sønderborg og færdigbygges i løbet af 2022. Med en kapacitet på 35 GWh vil solcelleparken levere grøn strøm svarende til det årlige elforbrug hos ca. 22.500 danskere. Desuden vil solcellerne blive etableret på markedsvilkår uden statsstøtte.


- Jernbanen er en af de mest bæredygtige transportformer. Men der er stadig betydelig plads til forbedring. Det demonstrerer DSB ved at indgå i en elkøbsaftale med Better Energy om at aftage strøm fra en ny solcellepark. Det er et aktivt valg, der bidrager til at gøre vores elnet grønnere med ny vedvarende energikapacitet samtidig med, at DSB omlægger til grøn energi som et led i deres bæredygtighedsstrategi, siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er administrerende direktør i Better Energy.


Med inspiration fra ATP Ejendomme
DSB er kunde hos ATP Ejendomme, da de lejer sig ind på 28.700 kvadratmeter i Høje Taastrup. DSB’s elkøbsaftale blev indgået med inspiration fra ATP Ejendomme, som annoncerede en lignende aftale med 7 GWh fra samme solcellepark i 2021. Følgeskabet glæder ATP Ejendommes ESG-chef, Peter Hebin Bruun.


- Vi er den første af landets store ejendomsejere, som har indgået en aftale om dansk solcellestrøm, og det glæder os, at DSB som helt central aktør på transportområdet nu indgår deres egen aftale efter samme model. Det sender et stærkt signal til markedet, når vi i fællesskab vælger aktivt at bidrage til at øge andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning, siger han.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny trafikplan for Skive kommune er sendt i høring
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Afsluttede sager om arbejdsskader beløb sig til godt to millioner kroner
- Fagforening fik 900.000 kroner i kassen
- Myndighederne får lettere ved at forfølge lovovertrædere fra andre EU-lande
- Sygemeldte skal samlet til 60.000 færre samtaler i jobcentret
- Fjernbus havde nedslidte dæk og fik kørselsforbud
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Trafikalt knudepunkt i Gentofte ved Kongens Lyngby bliver plads til vejarbejder
- Færgerederi introducerer nye billetpriser
- Kvinder rammes oftere af arbejdsrelateret stress end mænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst