Trafikskole minder om udløb inden udløb
Mandag 30. maj 2022 kl: 09:44
Af: Redaktionen
Trafikskolen, der er et privatejet AMU-center i Esbjerg, har i mange år haft opkald lydende som: "Politiet har lige stoppet mig. Mit EU-bevis er udløbet, og jeg må ikke køre videre - hvornår kan jeg komme på kursus?" Nu lancerer skolen en løsning, så man kan huske at få beviset fornyet, inden det udløber
- Vi får ofte opkald fra vognmænd og chauffører. Ikke bare en gang imellem, det er i gennemsnit hver uge, og derfor bestemte vi os for, at finde en løsning, siger Mikael Falck fra Trafikskolen.
Hos Trafikskolen synes de, at det er ærgerligt, når chauffører stoppes af politiet fordi, deres EU-bevis er udløbet og dermed ikke må køre videre, før de har været på den obligatoriske fem-dages efteruddannelse.
- Vi har arbejdet hårdt på, at lave en "EU efteruddannelses-reminder", som vi i 2022 har trykket start på og hold da op en god start med over 300 tilmeldinger. Det betyder, at der er behov for det, siger Mikael Falck, som peger på, at landtransportbranchen er hårdt presset, og at det er bestemt ikke sjovt, at skulle stoppe kørslen midt under en opgave.
EU reminderen er sat sådan op, at man udfylder en formular med sit navn, mail, mobilnummer og udløbsdatoen på førerkortet via Trafikskolens web-side, og derefter får man en mail og sms - første gang seks måneder før ens EU-Bevis udløber og efterfølgende tre måneder før. Systemet er sat op til at sende to remindere, så hvis man overser den første, så kommer den anden og samtidig er der også sørget for, at man har noget tid til at planlægge at tage på kursus, uden at det skal være i sidste øjeblik.
Det skal være gratis for alle
Selvom der har været omkostninger for at bygge systemet op, og selvom selve systemet koster penge løbende, så har Trafikskolen besluttet, at det ikke skal koste noget at bruge.
- Vi får mange opkald omkring dette problem og nu har vi en løsning til vognmænd og chauffører. Vi ønsker ikke at de skal betale for servicen, men bruge den for at forhindre kørselsforbud og bøde, siger Adis Abaz, der er uddannelseschef hos Trafikskolen.
Om man har taget kørekortet til lastbil eller bus på Trafikskolen i Esbjerg, taget kursus et andet sted, eller om man bor i Nordjylland eller på Sjælland betyder ikke noget. Servicen er for alle og det holder skolen fast i.
Om EU-efteruddannelsen for chauffører:
Når man tager lastbilkørekort eller buskørekort som AMU-kursus, får man ofte et EU kvalifikation, som betyder, at man må køre med gods eller passagerer som erhverv. Har man derimod aldrig været på et AMU-kursus for at tage kørekort, skal man tage et intensivt grundlæggende kvalifikationskursus for at få et EU bevis
EU efteruddannelse varer fem dage, og det er obligatorisk hvert fem år for alle chauffører, der vil køre erhvervskørsel. Under kurset er det obligatorisk, at undervisningen indeholder:
- Færdselsregler, regler for arbejdstid, køre- og hviletid
- Transportlovgivning mm.
- Førstehjælp
- Trafiksikkerhed, defensiv- og energirigtig kørsel. Herunder orientering om ny teknologi
- Lastsikring
Kurserne på Trafikskolen i Esbjerg omfatter en dag, hvor deltagerne kommer på glatbane og får færdighederne opfrisket til hverdagen.
Formålet med EU-efteruddannelserne er at sikre professionelle chauffører der:
- Kan føre deres køretøj hensynsfuldt og økonomisk
- Kan køre sikkert i trafikken
- Kan optræde hensigtsmæssigt ved uheld og ulykker
- Kender reglerne, der henhører til chaufførfaget
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |