Tungvognspolitiet i nord kontrollerede lastbiler og varevogne - og skrev fartbøder til forbipasserende
Onsdag 11. maj 2022 kl: 09:21
Af: RedaktionenTirsdag gennemførte politiets Tungvognscenter Nord (TCN) en kontrol i samarbejde med blandt andet Fødevare-, Motor-, Beredskabs- og Færdselsstyrelsen. Nordjyllands Politi betegner kontrollen, der fandt sted ved rasteplads Glenshøj Øst ved Hobro som den største i flere år
Politiet vinkede omkring 175 lastbiler - heraf 61 udenlandske - ind til kontrol. Det samme blev godt 30 varevogne - heraf to udenlandske. Derudover stadsede politiet også 22 personbiler for forskellige færdselsforseelser.
Under den store kontrol havde myndighederne fokus på både lastvogns- og varevognstrafikken - herunder køre- og hviletidsbestemmelserne, ulovlig cabotagekørsel, godskørsel, særtransporter, dyretransporter, ADR/miljø samt fejl og mangler.
I forbindelse med kontrollen blev der ligeledes sat fokus på køretøjerne som arbejdsplads og herunder de enkeltes chaufførers løn og ansættelsesforhold.
- Vi er i alt 60 mand samlet herude i dag og på trods af regnvejret, har vi et rigtig godt flow af køretøjer. Der er god stemning, høj arbejdsmoral, og vi møder en bred forståelse for kontrollen blandt de fleste af de standsede, lød det fra lederen af politiets Tungvogncenter Nord, politikommissær Claus Kjær-Pedersen, i forbindelse med kontrollen.
På motorvej E45 var der nedsat hastighed i forbindelse med kontrollen, da området var at betragte som en arbejdsplads. Hastigheden var nedsat til 50 km/t, hvilket politiet kunne konstatere var udfordring for flere - særligt personbiler. Således havde 229 ved kontrollens ophør haft så travlt med at passere, at det kostede dem en bøde. Heraf uddelte politiet 37 klip og 5 betingede frakendelser.
Den brede kontrol resulterede i at politiet og de forskellige styrelser kunne registrere 33 forseelser mod danske vognmænd og chauffører samt 12 mod udenlandske tunge køretøjer - plus 9 forseelser på varebilssiden.
- Der var stort set forseelser inden for alle områder, siger Claus Kjær-Pedersen
Tungvogncenter Nord afholder løbende kontroller af tung- og varevognstrafik i Østjylland, Midt- og Vestjyllands og Nordjyllands politikredse.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




