Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Store lastbiler skal give børn respekt for trafikken

Fredag 6. maj 2022 kl: 10:33
Af: Redaktionen

Store lastbiler skal give børn respekt for trafikken
Lastbilchauffør viser skoleelever, hvor lidt man kan se i lastbilens sidespejle og hvor det er mest sikkert at placere sig, når de møder en lastbil i trafikken. (Foto: Rådet for Sikker Trafik)

I maj og juni skal skolebørn i hele landet til Cyklistprøven for at vise, at de kan cykle sikkert i trafikken. På 20 udvalgte skoler indgår en stor lastbil i undervisningen. Det skal give børnene en vigtig aha-oplevelse og dermed hjælpe dem mere sikkert rundt i trafikken

Mange børn cykler hver dag til og fra skole og fritidsaktiviteter. For at sikre, at det sker trygt og sikkert underviser mange skoler i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik eleverne i, hvordan man cykler sikkert i trafikken.
 

Undervisningen rundes af med Cyklistprøven, som typisk foregår i maj og juni. I prøven skal børnene blandt andet vise, at de kan omsætte teori til praksis og kan cykle sikkert i trafikken. 
 

På 20 udvalgte skoler vil eleverne som noget nyt møde stor lastbil, der sammen med chaufføren indgår som en del af undervisningen. Meningen er at gøre børnene mere bevidste om, hvordan de skal forholde sig, når de møder en lastbil i trafikken. 
 

De 20 skoler ligger i Nordjylland, Østjylland, Midtjylland, Syd- og Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland. 
 

- Det er vigtigt, at alle trafikanter passer på børnene i trafikken. Men det er også vigtigt, at børnene lærer, hvad de selv kan gøre, for at passe på sig selv. Når børnene kommer op i førerhuset, får de blandt andet en forståelse for, hvor svære de er at se fra førersædet, hvad de selv skal holde øje med, og hvor det er bedst at placere sig i forholdt til lastbiler, siger Karina Petersen, der er vicedirektør i Rådet for Sikker Trafik.
 

Tankvogne rykker ind i skolegården
Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag Cyklistprøven på landets skoler. Energiselskabet OK har valgt at støtte gennemførelsen af Cyklistprøven i de næste tre år. Desuden vil OK stille op med tankvogne og chauffører, som skolerne kan bruge i undervisningen.


Med lastbilerne på skolerne vil man invitere eleverne fra 5.-6. klasse op i førerhuset, hvor de hører chaufføren fortælle og kan opleve på egen krop, hvor svært det kan være at se cyklister tæt på lastbilen i trafikken. Hovedformålet er at gøre børnene mere opmærksomme på at passe på lastbiler og skabe trygge og sikre rammer om det aktive liv, som mange børn har, hvor cyklen spiller en central rolle i forhold til at komme rundt.
 

- Når man er barn, skal det at cykle til skole eller i fritiden være sikkert, sundt og sjovt. Vi indgår i det her samarbejde, fordi vi sammen med Rådet for Sikker Trafik vil yde en aktiv indsats i forhold til at forbedre sikkerheden på vejene for børn i lige præcis den alder, hvor deres forældre slipper dem løs i trafikken på egen hånd, siger Steffen Toft Spiele, der er ESG & Sustainability Partner fra OK.
 

Fakta om Cyklistprøven:
  • Cyklistprøven skaber tryghed i trafikken for både børn og forældre, og giver børnene forudsætninger for et aktivt, socialt og sundt liv. Den første cyklistprøve blev gennemført i 1942
  • Skolerne underviser børnene i teori og er med til at afholde den efterfølgende cyklistprøve, hvor børnene skal vise, at deres cykel er lovlig og for eksempel har reflekser og bremser, der virker
  • Som en del af den praktiske prøve cykler børnene en udvalgt rute i trafikken, mens der bliver holdt øje med dem. Prøven kan være med til at vise, om børnene er modne nok til at cykle på egen hånd

Fakta om ulykker:
  • Antallet af ulykker med børn i trafikken stiger fra 10-12-års alderen, når børnene begynder at færdes mere på egen hånd i trafikken (Kilde: Vejdirektoratet).
 

 



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst