Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt lys skære ned på energiforbruget

Onsdag 20. april 2022 kl: 09:08
Af: Redaktionen

Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen og forbindelsen over og under Øresund, er i gang med at udskifte de oprindelige lyskilder til nye LED-lyskilder på de forskellige anlæg. Når udskiftningen af lyskilder i den trafikerede Tårnbytunnel på Amager er slut, vil det betyde mindre energiforbrug og dermed mindre miljøbelastning

Sidste år blev belysning i tunellen under Øresund udskiftet med LED, og den eksisterende konstruktionsbelysning på Storebæltsbroens østbro er i øjeblikket ved at blive udskiftet med den nyeste LED-armaturteknologi.


Arbejdet på Tårnbytunnelen på Amager, der dagligt benyttes af omkring 70.000 store og små biler, forventes at være klar med fuld LED-belysning til foråret 2023. Til den tid er de eksisterende omkring 1.800 lysarmaturet blevet erstattet af LED-armaturer, der har behov for markant mindre energi for at lyse anlægget om, end de hidtidige armaturer. Dertil kommer, at vedligeholdelsesfrekvensen kan reduceres.


- Vi forventer at spare 6,3 GWh i løbet af lysenes estimerede levetid på 11 år. Det svarer til 4.000 personers elforbrug i et helt år, siger Bjarne Jørgensen, der er direktør for Teknisk Drift & Vedligehold.


Udover at udskiftning til LED reducerer energiforbruget, så betyder det også mindre vedligehold og dermed lavere omkostninger. Det betyder i sidste ende, at sikkerheden øges for de medarbejdere, som skal arbejde med det fremtidige vedligehold. Samtidig øges trafiksikkerheden.


- Vores trafikanter vil få en meget bedre oplevelse, når de kører gennem tunnelen. LED-belysningen giver nemlig et mere jævnt lys, som hverken blinker eller flimrer, siger Bjarne Jørgensen.


Fakta om energibesparelser:

Tårnbytunnelen:
  • De eksisterende lysarmaturer udskiftes til LED. I alt skiftes ca. 1.800 armaturer
  • Udskiftning til nyeste LED teknologi forventes at spare 6,3 GWh i løbet af lysenes estimerede levetid på 11 år. Det svarer til 4.000 personers elforbrug i et år
  • De nye LED-belysninger har en brændetid på ca.100.000 timer. Nuværende belysningsprojektører har en brændetid på under 70.000 timer
  • Arbejdet med udskiftningen af lyskilder vil fortrinsvis foregår i nattetimerne, hvor tunnelen vil kunne blive lukket i kortere perioder
  • Udskiftningen startede i april og forventes at være udført i foråret 2023.

Storebælts østbro:
  • Konstruktionsbelysningen udskiftes hen over foråret med den nyeste LED-armatur teknologi, som vil give en energibesparelse på omkring 3,3 GW i løbet af den estimerede levetid. Det svarer til cirka 2.100 personers elforbrug i et år
  • I alt udskiftes 385 lamper på Østbroens pyloner og ankerblokke
  • De nye LED-lysrør har en brændetid på 100.000 timer, mens den nuværende belysning har en brændetid på 70.000 timer

Øresundsbrons tunnel:
  • Lysstofrørene i tunnelen blev i 2021 udskiftet med LED-lysrør, som forventes at give en energibesparelse på 9,6 GWh i løbet af den 11-årige estimerede levetid. Det svarer til et forbrug på 50 villaers varmepumpeforbrug i 11 år
  • Ved udskiftningen blev ca. 4.500 armaturer skiftet
  • De nye LED-lysrør har en brændetid på 100.000 timer. De tidligere lysstofrør havde en brændetid på 70.000 timer




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst