Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vejgodstransport er konkurrencefag ved DM i Skills 2022

Mandag 28. marts 2022 kl: 10:33
Af: Redaktionen

For første gang nogensinde er ”Vejgodstransport” et konkurrencefag til DM i Skills 28. – 30. april 2022. Til konkurrencens første træningsdag mødte lærlinge talrigt op for at blive klogere på de øvelser, de skal konkurrere i.


Solen stod højt på himlen, da 12 lærlinge fra syv forskellige skoler, lørdag den 19. marts, mødtes på EUC Lillebælt for at blive klogere på de øvelser, de skal konkurrere i til Vejgodstransportkonkurrencen på DM i Skills 2022, som afholdes i Hæng den 28. - 30 april 2022.

Det er første gang, at TUR deltager som fagligt udvalg til DM i Skills med et konkurrencefag, og det var derfor med stor interesse, at Jørgen Jæger, seniorkonsulent i TUR, deltog på træningsdagen for at se de mange dygtige lærlinge prøve dele af konkurrencens øvelser.


Om Vejgodstransportkonkurrencen
Alle konkurrencefag på Skills har samme fysiske rammer. Det betyder, at Vejgodstransportkonkurrencen har 140 kvadratmeter at afholde konkurrence på. Denne størrelse sætter en stopper for brug af lastbiler og kraner, så lærlinge vil derfor skulle dyste om at blive landets bedste ved både at bruge simulatorer og gaffeltrucks. Øvelserne, de skal igennem, er økonomikørsel, arbejde med lastbilmonteret kran, læsning og lastsikring samt teoriprøve. 

Det var tydeligt at mærke, at lærlingene er både spændte over at skulle deltage, da der jo kommer publikum på – meget tæt på. Jørgen Jæger fortæller:

- Der er ingen tvivl om, at lærlingene var både spændte og forventningsfulde. For hvordan bliver det at køre i simulator, mens mange mennesker står og ser på. Der er jo ingen fejl, der kan skjules for publikum og dommere, og alle vil gerne komme til finalen lørdag. Heldigvis får lærlinge også god mulighed for at øve sig i simulatorerne, inden de skal gennemføre øvelser. Så udgangspunktet for selve konkurrencedelen er godt. Jeg glæder mig meget til Skills og til at se dem i aktion.


TU og GUU står bag konkurrencen
Konkurrencen organiseres af Transportsektorens Uddannelsesfond (TU) og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond (GUU) i samarbejde med EUC Lillebælt, som organiserer selve konkurrencen.
Magnus Købke fra TU havde derfor det overordnede ansvar på træningsdagen, hvor han kom med praktiske oplysninger om selve konkurrencen, informationer om overnatning m.m. samt udleverede konkurrencetøj til lærlingene.

TUR deltager som fagligt udvalg desuden med fire andre uddannelser som demonstrationsfag: Kranføreruddannelsen, Lufthavnsoperatøruddannelsen, Lageroperatøruddannelsen og Ambulancebehandleruddannelsen.

Her kan interesserede besøgende også prøve avancerede simulatorer, som eksempelvis BMS mobilkransimulator og Tenstar gaffeltrucksimulator. Demonstrationsstanden er placeret lige overfor konkurrencestanden.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Vendsyssel har hentet tre-akslet kærre i Sydøstjylland
- Motorvejen over Brennerpasset bliver spærret på lørdag
- Dyrskue rummer også varebiler med mere
- To dieseltyve havde slangen i tanken på en lastbil
- De elektriske har en andel på godt otte procent
- På fire måneder er der nyregistreret 129 nye af slagsen
- Antallet af nyregistrerede kørte fra 11 til 29
- Antallet blev det samme som sidste år
- Tre trækkere fra transportvirksomhed fra Billund trak afsted med tre tre-akslede trailere
- Asfaltindustrien advarer mod pirater
- Motorvej ved Horsens bliver lukket i 18 timer
- Tre-akslet maskintrailer har dobbelt udtræk

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst