Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tysk bilproducent vil udvinde råstoffer af brugte bilbatterier

Onsdag 23. marts 2022 kl: 12:14
Af: Redaktionen

Den tyske bilproducent Mercedes-Benz vil kunne præsentere en 100 procent lokalt CO2-neutral bilflåde senest i 2039. Bilproducenten, der er en del af den tyske Daimler-koncern, vil i den forbindelse opføre en ny fabrik, der gør det muligt at genanvende over 96 procent af de værdifulde materialer, der findes i kasserede batterier fra el-biler og plug-in hybridbiler

Hos Mercedes-Benz mærker man i høj grad interessen for elektrificerede bilmodeller. Udvalget af modeller, der kører helt eller delvist på strøm, vokser med stor hast, og der er ingen udsigt til, at dén udviklingen stilner af foreløbig.
På de markeder, hvor det er muligt, vil den tyske producent allerede fra 2030 udelukkende tilbyde fuldt elektriske modeller, og som en del af mærkets "Ambition 2039-strategi" skal hele modeludvalget senest i 2039 være lokalt CO2-neutralt.


Genanvendelse med hydrometallurgi
Omstillingsprocessen er i fuld gang, og Mercedes-Benz gør klar til at udvide sin globale strategi for genanvendelse af de batterier, der er ét af de mest centrale komponenter i de elektriske biler.


Det sker med opførelsen af en ny fabrik, som skal optimere forarbejdningen af brugte lithium-ion-batterier ved hjælp af såkaldt hydrometallurgisk proces, som gør det muligt at genanvende størstedelen af de værdifulde metaller. Fabrikken forventes at stå klar i 2023, og hos Mercedes-Benz ser man frem til projektet, som repræsenterer en milepæl i mærkets omstilling til fremtidens mobilitet.


- Hos Mercedes-Benz arbejder vi målrettet for at blive endnu bedre og endnu mere effektive, når det gælder genanvendelse af vores mest værdifulde ressourcer. Med vores nye fabrik i Kuppenheim bliver det muligt for os at genanvende over 96 procent af materialerne i de brugte batterier, siger Jörg Burzer, der er medlem af bestyrelsen hos Mercedes-Benz for Production and Supply Chain Management.


Anlægget er det første af sin slags og vil kunne forarbejde omkring 2.500 ton materiale årligt. De genanvendte materialer vil indgå i produktionen af godt 50.000 batterimoduler til nye Mercedes-EQ modeller.


Brugte batterier, som ikke længere kan benyttes i biler, kan allerede få nyt liv i enorme stationære energilagre som det, der eksempelvis er tilknyttet Mercedes-Benz’ fabrik Factory 56, som ligger i Sindelfingen. Her sikrer et energilager bestående af kasserede bilbatterier for at lagre overskydende strøm og fungerer på den måde som energibuffer med en effekt på op til 1.400 kWh.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst