Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportkoncern udvider med nyt lager på 95.000 kvadratmeter

Onsdag 23. marts 2022 kl: 10:38
Share  


Af: Redaktionen

Transportkoncern udvider med nyt lager på 95.000 kvadratmeter

DSV-koncernen opfører et nyt lager- og kontorbyggeri på samlet 95.000 kvadratmeter tæt på København. Sammen med DSV’s øvrige bygninger i Hedehusene kommer det nye lager til at være del af et af Nordens største logistikcentre, som ved udgangen af 2022 vil rumme 231.500 kvadratmeter

DSV's nye lager i Hedehusene bliver opført for at imødekomme efterspørgslen efter lagerplads, som er lokaliseret tæt på hovedstadsområdet. Med sine 95.000 kvadratmeter bliver den nye bygning den største på DSV’s grunde i Hedehusene, der samtidig huser DSV’s globale hovedkvarter. Det forventes yderligere, at et fjerde lager på ca. 38.000 kvadratmeter vil stå færdigt ved udgangen af 2022. Samlet set vil området, når det er færdigbygget, være et af Nordens største logistikcentre med én bruger og bygninger på i alt 231.500 kvadratmeter.


- Det samlede projekt er efter vores opfattelse et af de mest ambitiøse lager- og logistikprojekter, vi ser på dansk jord i disse år. Især den nyeste bygning er enorm. Lageret er inddelt i flere sektioner, så vi i stor skala kan understøtte mange forskellige typer af kunder med deres lagerbehov og distribution, siger Marcel Blomjous, der er direktør for DSV Solutions Danmark.


Totalentreprenøren på bygningen er DS Flexhal, som forud for byggeriet også har været partner på flere andre større byggerier for DSV. 


- I DS Flexhal er vi meget glade for at aflevere endnu et stort logistikbyggeri til DSV. Det har været en meget spændende og lærerig proces at gennemføre så stort et byggeri med så mange nye funktioner og så meget nytænkning. DSV’s store fokus på energi og bæredygtighed har også lært os rigtig meget om fremtidens logistikbyggerier. Der har været et rigtig godt samarbejde med både DSV og Høje-Taastrup Kommune, hvilket har medvirket til en rigtig god byggeproces, siger Kent Hejn, der er administrerende direktør for DS Flexhal.


Gode faciliteter for e-handels- og healthcare-virksomheder
På det 95.000 kvadratmeter store lager installeres DSV’s største AutoStore-løsning. AutoStore er en automatiseret lager- og plukkeløsning, hvor robotter forestår indhentning af varer i et tætpakket tredimensionelt net, hvorefter de leverer dem ved den manuelt betjente pakkestation.


Da AutoStore-løsningen bliver tilgængelig for flere brugere på samme tid, passer den især godt til både større og mindre e-handelsvirksomheder, der hurtigt skal kunne skalere op og ned i lagerbeholdning afhængig af eksempelvis efterspørgsel og årstider.


I andre dele af bygningen er der opført GMP- og GDP-certificerede køle- og frysefaciliteter. Det muliggør, at healthcare-virksomheder med meget skrappe krav til opbevaring kan håndtere deres produkter inden for gældende regler og ved adskillige temperaturzoner, der går helt ned til minus 80 grader celsius.


- I planlægningen af bygningen har det været vigtigt for os at lave nogle alsidige faciliteter, der kan betjene mange typer af kundebehov. Det betyder helt konkret, at hvad enten kunden er en healthcare-virksomhed, der har behov for opbevaring af produkter ved ekstremt lave temperaturer, eller det er en hurtigt voksende e-handelsvirksomhed med et behov for automatiserede løsninger, så kan vi håndtere det her, siger DSV's Marcel Blomjous.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brinttanken kommer med lastbil
- Energiselskab har sat station nummer 80 på landkortet
- Vognmand fra Salten kører med sand med mere i ny tip-kærre
- Svensk rederi har fået en kvinde på broen på en af sine største færger
- Folketinget transmitterer fra behandling af flere beslutnignsforslag på transportområdet
- Fem folketingsmedlemmer vil forbedre forholdene for chauffører og vognmænd
- Lastbilproducent skruer op for strømmen sammen med leverandør af ladeløsninger
- Gardintrailer med truckbeslag skal køre hos vognmand i Aabenraa
- Vognmandsorganisation kalder 11 kg-regel for et politisk misfoster
- Stigende e-handel kan betyde nye udfordringer på vejene
- Øresundsfærger sejler mere og mere bæredygtigt
- Belægningsspecialist kører ud med den tredie i rækken

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst