Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsfirma blev dømt i 700 tiltalepunkter - og får bøde på over to millioner kroner

Fredag 18. marts 2022 kl: 09:34
Af: Redaktionen

En fynsk vognmandsfamilie blev torsdag ved retten i Odense dømt for at have misbrugt førerkort og forsøgt at skjule overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne med misbruget. Efterforskningen viste, at vognmanden selv kørte på sin hustrus førerkort, og at der var mistanke om, at sønnen kørte på sin morfars førerkort

Sagen startede konkret 12. februar sidste år, da Tungvognscenter Syd under Sydøstjyllands Politi standsede køretøjer fra den pågældende vognmandsforretning på E20 på Fyn. Standsningerne skete efter en længere efterforskning. 


Specialanklager Pernille M.A. Moesborg hos Sydøstjyllands Politi  forklarer, at efterforskningen viste, at vognmanden selv kørte på sin hustrus førerkort, og at der var mistanke om, at sønnen kørte på sin morfars førerkort. Efterforskningen førte til tiltale mod fem  personer for over 700 tiltalepunkter. 


Indehaverne af førerkortene er tiltalt for at have medvirket til misbruget.


De to mænd, der er tiltalt for misbrug af førerkort, har under sagen delvist erkendt sig skyldige, mens førerkortindehaverne har nægtet sig skyldige under sagen.


En enig domsmandsret nåede i sin afgørelse frem til, at de tiltalte skulle dømmes skyldige i alle tiltaler.


Den 46-årige vognmand blev idømt otte måneders fængsel, hvoraf de to måneder skal afsones, mens resten gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste. Han skal betale en bøde på 442.000 kroner. Han blev frakendt retten til at føre tunge køretøjer i to år og frakendt retten til at beskæftige sig med vognmandsvirksomhed i tre år.


Den 22-årige chauffør blev idømt fire måneders fængsel, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, en bøde på 67.000 kroner og frakendelse af retten til at føre tunge køretøjer i et år.


De to førerkortindehavere blev hver idømt fire måneders betinget fængsel.


Selskabet blev idømt en bøde på 2.137.000 kroner.


De tiltalte udbad sig betænkningstid.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst