Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

El-lastbiler fra Sverige skal køre i København - måske over 100

Tirsdag 1. marts 2022 kl: 10:17
Af: Redaktionen

El-lastbiler fra Sverige skal køre i København - måske over 100
De første to fuldelektriske Scania L-serie renovationslastbiler blev leveret til ARC allerede i december 2021.

Den svenske lastbilproducent, Scania, skal levere op til 100 el-lastbiler til Storkøbenhavns fælleskommunale affaldsselskab Amager Ressourcecenter. Parterne har indgået en aftale om de første 78 fuldelektriske L-serie lastbiler, hvor størsteparten skal opbygges med komprimatoraggregat til indsamling af husholdningsaffald

Ud over aftalen om leverance af de 78 fuldelektriske L-serie lastbiler, omfatter aftalen en option på yderligere 23 lastbiler. De første to elektriske Scania L-serie renovationslastbiler i den store ordre blev leveret i december 2021.


Den kommende flåde af batteridrevne, fuldelektriske Scania-lastbiler, der kører emissionsfrie, vil bidrage til forbedret luftkvalitet og reduceret støj for indbyggere i Hovedstadsregionen. Scanias L-serie er udrustet med førerhuse med ekstra lav indstigning - og de fleste vil desuden blive udrustet med Scania City Door, der er særligt udviklet til bytrafik med hyppige ind- og udstigninger. Det vil forbedre arbejdsforholdene for chauffører og medhjælpere.


ARC's ordre omfatter mindst 72 lastbiler med komprimatoraggregat til indsamling af husholdningsaffald med option på yderligere 19. Dertil kommer 6 lastbiler med fast kasse og lift med option på yderligere 4 samt en lastbil med kroghejs til containerkørsel med option på yderligere 1. Samtlige lastbiler vil være omfattet af vedligeholdelses- og reparationskontrakter på 8-10 år.


- Det var vigtigt for os, at lastbilerne har et højt sikkerhedsniveau og nye innovative sikkerhedsløsninger. Scania tilbød også omfattende træning og uddannelse inklusive standby-service i kombination med et stærkt servicenetværk, der sikrer høj uptime, siger Jacob Hartvig Simonsen, der er administrerende direktør for ARC.


- En yderligere grund til at vælge Scania var, at L-serien i passagersiden kan udrustes med Scania City Door i stil med en busdør, der er udformet med ét stort ubrudt glasareal i fuld højde. Glasdøren åbner indad og giver chaufføren et rigtig godt overblik over den omgivende trafik. Den tillader desuden hurtige og sikre ind- og udstigninger, forklarer Per Fischer, der er ARC's kontraktansvarlige for den store Scania-ordre.


CO2-reduktion ved affaldshåndtering og genbrug er en vigtig del af Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad senest i 2025. ARC's ikoniske affalds- og energianlæg Amager Bakke er med sin tagterrasse med skiløjper og rekreativt område et symbol på byens bæredygtige ambitioner, og ARC sigter desuden mod, at det bliver verdens første CO2-neutrale affalds- og energianlæg.


- Scania's samarbejde med ARC er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder sammen med nuværende og potentielle kunder for at analysere deres drift samt identificere de køretøjsspecifikationer og driftstilpasninger, der er nødvendige for, at de kan skifte til elektriske lastbiler. Men det er ikke nok med et godt produkt. Et tæt samarbejde med kunden, for at forstå og løse de nye udfordringer elektrificering giver, er helt afgørende. Præcis som teamet i Danmark har gjort i dette tilfælde, siger Fredrik Allard, Head of E-mobility, Scania.


- Ved at yde rådgivning, der ser på den samlede drift, sikrer vi os, at vores tilbud passer præcist til kundens behov, tilføjer han.


De første to fuldelektriske Scania L-serie renovationslastbiler blev leveret til ARC allerede i december 2021, og resten af ordren vil blive leveret løbende gennem hele 2022 og ind i første halvdel af 2023.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
- Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner
- Lastbilimportør får ny økonomidirektør
- Fire-hjulstrækker til krævende opgaver bliver opgraderet
- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
- Vognmand i Holte havde sin nye bil på udstilling

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst