Revideret Eurovignetteordning åbner for dansk kørselsafgift
Onsdag 23. februar 2022 kl: 12:00
Af: RedaktionenEt fireårigt politisk tovtrækkeri om de fælles rammer for opkrævning af kørselsafgifter i EU er endeligt overstået. EU-parlamentet har således godkendt ændringerne i det såkaldte Eurovignette-direktiv, og dermed er en ny national kørselsafgift i Danmark et skridt nærmere, lyder vurderingen fra ITD.
Med den politiske aftale om en grøn omstilling af vejtransporten fra 2020 blev regeringen og støttepartierne enige om, at indføre en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler fra 2025.
Introduktionen af en grøn kilometerbaseret kørselsafgift i Danmark har længe stået og faldet med, om der kunne opnås enighed i Bruxelles om at ændre Eurovignette-direktivet, som er det fælles grundlag for opkrævning af kørselsafgifter i Europa. Det er nu faldet på plads, og dermed kan regeringen arbejde videre med en konkret afgiftsmodel, hvor der blandt andet gives rabat til klimavenlige køretøjer.
ITD har af flere omgange leveret input til, hvordan en kommende kørselsafgift bør strikkes sammen. Og ITD har opfordret til, at politikerne lader sig kraftigt inspirere af ændringerne i Eurovignette-direktivet, som nu er faldet på plads. Det gælder ikke mindst muligheden for at udvide afgiften, så det ikke kun bliver lastbiler over 12 ton, der skal betale for at benytte vejene, men også for eksempel varebiler.
- Som vi gentagne gange har understreget over for både politikerne og embedsværket, så skal vi for alt i verden undgå en situation, hvor en ny kørselsafgift fører til massiv omlastning fra effektive lastbiler til varebiler. Det vil ikke kun skævvride konkurrencesituationen, men stik imod hensigten også være skadelig for klimaindsatsen. Derfor bør alle køretøjer, der udfører godstransporter, naturligvis være omfattet af en ny afgift, siger Lasse Kristoffersen, chefkonsulent i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Med ændringerne i direktivet bliver det muligt at differentiere kørselsafgiften baseret på CO2-udledningen fra det enkelte køretøj. Men det er afgørende for ITD, at provenuet fra afgiften bruges på klimatiltag, der kan omstille køretøjerne.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Antallet af konkurser i Danmark faldt markant i juli
- Gardintrailer har fast alu-tag og lift til 2,5 ton I bagenden
- Opioid-indsmugling er i fokus hos Toldstyrelsen
- Spirituspåvirket lastbilchauffør påkørte lyssignal, lygtepæl - og personbil
- Forsinkelser udløste bod
- Flere rejste til og fra Bornholm med færre hurtige afgange
- Svensk lastbilimportør viser vejen fra chassis til færdigt køretøj
- Svensk messe med fokus på lastbiler åbner i 19. august
- Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand
- Påvirket mand uden kørekort kørte ind i lastbil
- En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




