Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Store og små biler hos tysk transportkoncern skal udlede mindre CO2

Tirsdag 15. februar 2022 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Store og små biler hos tysk transportkoncern skal udlede mindre CO2

Den tyske transport- og logistikkoncern Dachser, der har hovedsæde i Kempten i Sydtyskland og aktiviteter i blandt andet Danmark, Norge og Sverige, vil investere i batteridrevne lastbiler og firmabiler samt i de nødvendige opladningsfaciliteter. Test af brintdrevne lastbiler indgår også i koncernens planer for en mere bæredygtig transport

Dachser vil udvide sin brug af nulemissionskøretøjer. Nulemissionskøretøjer er lastbiler og biler, der ikke direkte udleder drivhusgasser eller luftforurenende stoffer. I første omgang vil den familieejede koncern tage mindst 50 elektriske lastbiler i brug på europæiske ruter inden udgangen af næste år. Dacherser-koncernen benytter i dag elektriske lastbiler flere steder i Europa.


Dachser planlægger også at tilføje omkring 1.000 elektriske personbiler til sin flåde af firma- og servicekøretøjer. Sideløbende hermed vil virksomheden fortsætte arbejdet på en række pilotprojekter med henblik på at udvikle og teste brintdrevne lastbiler baseret på brændselscelleteknologi. Det er Dachser's mål at have brintdrevne køretøjer fra en række producenter i drift i sit netværk senest i begyndelsen af 2023 - om et årstid.


- Den eneste måde, transportsektoren kan opfylde det globale samfunds langsigtede mål om nul nettoemissioner på, er ved at bruge nulemissionskøretøjer. Derfor udgør disse køretøjer et bærende element i vores egen klimabeskyttelsesstrategi, siger Stefan Hohm, der er Chief Development Officer (CDO) hos Dachser. 


- Vi vil udvide vores brug af miljøvenlige køretøjer betydeligt i de kommende år, hvilket vil give os værdifuld praktisk erfaring og samtidig hjælpe os med at øge antallet af enheder, siger han videre.


Flere elektriske lastbiler til flere anvendelsesområder
På nuværende tidspunkt anvender Dachser primært elektriske køretøjer til leverancer i byer inden for sit stykgodsnetværk. I Europa benytter virksomheden dagligt elektriske ladcykler og frem for alt elektriske køretøjer med en totalvægt på op til 7,5 tons. I tungere vægtklasser findes der stadig kun få fuldelektriske lastbiler. På nuværende tidspunkt er det eneste køretøj af denne type, som Dachser anvender, en forproduktionsmodel af Mercedes-Benz eActros med en totalvægt på 19 tons. Den kører som led i et innovationspartnerskab med Daimler i Stuttgart, der er hovedstad i den tyske delstat Baden-Württemberg og hjemsted for Daimler-koncernen.


I løbet af de næste to år vil Dachser tage mindst 50 nulemissionslastbiler i brug, herunder tunge elektriske køretøjer og sættevognstrækkere fra en række producenter - enten gennem direkte køb eller i samarbejde med eksterne vognmænd.


- I år vil vi udvide vores brug af nulemissionslastbiler til regional transport og især fast rutekørsel. Vi påtænker også at bruge batteridrevne køretøjer til at flytte veksellad og sættevogne med ved vores afdelinger, siger Alexander Tonn, der er Chief Operations Officer (COO) Road Logistics hos Dachser. 


Elektriske firmabiler
Dachser planlægger også at sikre, at hver anden firmabil tilknyttet selskabets afdelinger i Europa er elektrisk inden udgangen af 2023. Der er tale om i alt ca. 1.000 personbiler. Firmabilernes chauffører og Dachser's afdelinger vil kunne vælge mellem forskellige modeller fra en række producenter. Da der endnu ikke findes fuldelektriske køretøjer med de tekniske specifikationer, der kræves til alle brugerprofiler, vil denne overgang ske gradvist. Og eftersom leveringstiderne desuden er meget lange i øjeblikket, kan den kortsigtede efterspørgsel ikke opfyldes lige nu. For medlemmer af Dachsers bestyrelse vil overgangen til elbiler være fuldført i 2022.


Nye ladepunkter, der leverer grøn elektricitet
Sideløbende med disse initiativer vil Dachser sikre tilstrækkelig tilgængelighed af ladepunkter ved sine afdelinger. Koncernen har også planer om at etablere godt 40 hurtigladestationer til lastbiler, hver med en ladeeffekt på 180 kW. Alle disse ladepunkter skal levere grøn elektricitet, som enten købes eller produceres af selskabets egne solcelleanlæg.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst