Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tog hver halve time til Aalborg Lufthavn er udskudt

Tirsdag 14. december 2021 kl: 21:00
Af: Redaktionen

Nordjyske Jernbaner mangler lokomotivførere, og det betyder, at de ikke kan køre på strækningen mellem Lindholm Station og Aalborg Lufthavn som planlagt.

Søndag den 12. december 2021 trådte nye køreplaner for togtrafikken i kraft, og egentlig var det planen, at der fra nu af skulle være en halv time mellem togene til og fra Aalborg Lufthavn i stedet for en time.

Det er dog blevet udskudt. Årsagen er mangel på lokomotivførere hos Nordjyske Jernbaner. Lige nu kører DSB's lyntog til lufthavnen hver time, men planen var egentlig, at der skulle have være halvtimesdrift. I første omgang var det meningen, at DSB skulle køre tog til og fra lufthavnen hver halve time, men DSB har sagt fra på opgaven. Derfor lavede Region Nordjylland en aftale med Nordjyske Jernbaner, der så skulle køre fra Skørping og ud i lufthavnen.

- Vi plejer at holde, hvad vi lover, så det er virkelig en skam, at det alligevel ikke bliver til noget. Vi har også lokomotivførere, som havde glædet sig til at køre på den ny strækning, siger Peter Hvilshøj, direktør i Nordjyske Jernbaner.

Kun få tager toget til lufthavnen
Den tre kilometer lange stikbane fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn blev indviet for et år siden. Den er resultatet af et trafikforlig fra 2013 med bred politisk opbakning i Folketinget.

TV2 Nords egen trafiktælling den 30. november har vist, at mange tog kører nærmest helt tomme til og fra Aalborg Lufthavn. 1,6 passagerer var der i gennemsnit pr tog. I lufthavnen har de dog aldrig hørt om en bane, der ikke er blevet en succes, hvis den ender i netop en lufthavn.

Ved næste køreplanskift om et år satser Nordjyske Jernbaner på at være klar til at køre i Aalborg Lufthavn.
- Vi starter et nyt hold op med lokomotivførerelever fra den 1. februar, så hvis Region Nordjylland fortsat ønsker, at vi skal i køre i lufthavnen, så er vi klar i starten af 2023, siger Peter Hvilshøj.

Kilde: TV2 Nord



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- S-togsstrækning med 500 tog dagligt skal have nyt kørestrømsanlæg
- Systemfejl blokerede for togdriften
- Banedanmark og togselskaber er klar til 11 dage uden togdrift i Aarhus
- Havneselskab vil købe mindretalsaktionærer ud
- Samarbejdsorganisation har fået ny formand
- Den nye Storstrømsbro er klar til de første trafikanter til februar
- Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
- Region sætter fokus på jernbanes fremtid
- Dansere danser for nattog
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst