Havn får medhold i Landsretten i sag mod færgerederi
Fredag 3. december 2021 kl: 10:37
Af: Jesper ChristensenLandsretten er enig med byretten i, at Danske Færger A/S skal betale restgælden til Rønne Havn A/S, men foretager et fradrag. Danske Færger A/S skal foretage fuldstændig reetablering af en række af de anlæg, de har benyttet. Sagen startede i 2018, hvor Rønne Havn A/S rejste en retssag mod Danske Færger A/S ved retten på Bornholm. Sagen bunder i uenighed om fortolkning af nogle finansierings- og brugsaftaler i forbindelse med, at Danske Færger A/S i foråret 2016 ikke fik forlænget kontrakten om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm
Uenigheden handler blandt andet om restfinansieringen af de anlæg, som Danske Færger A/S har fået etableret og benyttet. Kravene omhandler også de tilhørende reetableringsforpligtelser.
Rønne Havn A/S anlagde i 2018 en retssag mod Danske Færger A/S, fordi rederiet udlod at indfri de resterende økonomiske forpligtelser og foretage reetablering efter anlæg, der skulle fjernes. Sagen blev behandlet ved Retten på Bornholm i juli 2020, hvor byretten gav Rønne Havn A/S medhold i sin fortolkning af de indgåede aftaler - både omkring betaling af restgæld og kravet om fuldstændig reetablering i lighed med, hvad der gælder for havnens øvrige brugere.
Landsretten har med sin afgørelse i sagen givet Rønne Havn A/S medhold i fortolkningen af de aftaler, som havnen har haft med Danske Færger A/S. Landsretten anser også Rønne Havn A/S’ krav for berettigede.
Landsretten mener, modsat byretten, at der skal foretages et fradrag svarende til betalinger som Rønne Havn A/S modtager fra Molslinen, der i dag driver den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm - og efter 2018 har overtaget rederiet Danske Færger A/S.
Landsretten fratager, modsat byretten, to anlæg fra forpligtelse om reetablering fra en aftale indgået i 1999.
- Vi er glade for landsrettens vurdering af sagen, selvom den ikke var så klokkeklar som byrettens. For os var det vigtigt, at vi fik rettens ord for, at Danske Færger A/S skal indfri deres gæld, og de samtidig skal foretage en fuld reetablering af en række anlæg, som de har benyttet, mens de har besejlet Bornholm. Danske Færger A/S har nu et år til at få reetableringen gennemført, og det ser vi frem til, for det vil dermed sætte et endeligt punktum i sagen, siger Thomas Bendtsen, der er administrerende direktør i Rønne Havn A/S.
Ovennævnte sag er en anden end den, som Molslinien A/S har anlagt mod Rønne Havn A/S. Denne sag handler om Rønne Havn A/S' rabatstruktur og prissætning.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Ny slamsuger til udlejning er med fire luftaffjedrede aksler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




