Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Virksomheder kan kræve coronapas af ansatte

Torsdag 25. november 2021 kl: 13:27
Af: Redaktionen

Fra midnat natten til fredag kan virksomheder kræve, at ansatte fremviser coronapas. Loven, der skal hjælpe med til at skabe tryghed på arbejdspladserne, blev med bred politisk opbakning vedtaget i Folketinget torsdag. Loven gælder, så længe corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom

Med loven får virksomhederne også mulighed for at kræve, at ansatte bliver testet for corona og oplyser testens resultat. Virksomhederne skal dog sagligt kunne begrunde, at en test er nødvendig for at begrænse smittespredning med corona. Ansatte med coronapas vil som udgangspunkt kunne undgå at blive testet for corona.


Loven skal hjælpe med til at skabe større tryghed på arbejdspladserne og give virksomhederne mulighed for at mindske risiko for spredning af coronasmitte blandt de ansatte og tab af omsætning.


Efter hastebehandling i Folketinget blev loven vedtaget med stort politisk flertal torsdag. Forslaget kom i forlængelse af trepartsaftalen, som S-Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgik 12. november.


- Regeringen har et klart mål om, at Danmark kommer gennem vinteren så godt som muligt. Det gælder både sundhedsmæssigt og økonomisk. Hvis virksomheden gør brug af de nye regler, så kan de ansatte være mere trygge ved at tage på arbejde. Virksomheden er mindre sårbar for stor smittespredning og kan mindske risikoen for, at mange sygemeldinger betyder mindre produktion og tab af omsætning. Det, synes jeg, er rigtig fornuftigt, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).


Han er tilfreds med, at reglerne kan træde i kraft allerede træder fra midnat natten til fredag. 


- Mange statslige arbejdspladser vil blive omfattet af reglerne i morgen. Jeg vil gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje, om reglerne også skal indføres hos dem, siger han og fortætter:


- Med stigende smittespredning i befolkningen, så skal vi huske at passe på hinanden. Vi skal ikke ind i en ny bølge med mange syge og mange hjemsendelser, der giver virksomheder udfordringer med at kunne tage ordrer ind. Jeg vil desuden gerne opfordre til, at man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og lader sig vaccinere, hvis man ikke har gjort det endnu.


Interesserede kan læse det vedtagne lovforslag her:







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Korsør er blevet fynsk-ejet
- Forsvaret har forlænget aftale med svensk lastbilproducent
- Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd
- Bedre værktøjer skal holde vanvidsbilister væk fra vejene
- Evaluering af vejafgiften afslører et mix af positive og negative konsekvenser
- Busulykke på Djursland koster to menesker livet
- Antallet af nyregistrerede lette elektriske lastbiler blev mere end fordoblet
- Antallet af nyregistrerede lette lastbiler vokse med 35 procent
- Transportfond støtter tre projekter i Aarhus
- Lastbilimportør ændrer struktur og får tre salgschefer
- Politiet lancerer ny kommunikationskanal til operative meddelelser
- Færger på Øresund sejlede med flere passagere og biler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst