Batteri-elektrisk lastbil bringer gods ud i hovedstadens center
Torsdag 11. november 2021 kl: 09:06
Af: Redaktionen
I løbet af denne måned sætter den tyske transport- og logistikkoncern, Dachser, sin første batteri-elektriske lastbil i drift i Norge. Med den nye el-lastbil, der skal betjene kunder i den norske hovedstad, øger Dachser sin udledningsfrie leveringsservice byen
Den nye batterielektriske lastbil bliver sendt ud på gader og stræder i Oslo i forsøg på at reducere logistikvirksomhedens CO2-udledning i det centrale Oslo. Dachser Norway har i den forbindelse indgået et partnerskab med vognmanden "Cargotron", hvor de sammen har de investeret i en Volvo FL Electric-lastbil,d er skal køre i Dachser's udledningsfri leveringszone i Oslo. Inden for denne zone køres de sidste kilometer med nulemissions-køretøjer.
Med leveringen af Dachser Norways første el-drevne lastbil til logistics-afdelingen i Vinterbro uden for Oslo øger Dachser antallet af nulemissions-leverancer til det centrale Oslo. Efter etableringen af en kraftig 22 kW's ladestation, som kan lave en fuld opladning af lastbilens batteri på otte-ni timer, kan den elektriske lastbil Volvo FL Electric-lastbilen begynde levering af forsendelser til kunder i det centrale Oslo.
- Vi er meget glade for endelig at kunne sætte den første eldrevne lastbil i drift her i Vinterbro, siger Armend Krasniqi, der er General Manager hos Dachser Norway.
- Vi ønsker at bidrage til en reduktion i CO2-udledningen, og dette tiltag er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er en udvidelse af Dachser's emissionsfrie leveringsservice, der sætter os i stand til at levere forsendelser i flere dele af Oslo helt udledningsfrit, og vi ser frem til at følge udviklingen, siger han videre.
Tilføjelse til elbilsflåden
Den nye eldrevne lastbil slutter sig til de to Fuso eCrafter, som logistikvirksomheden har brugt til levering af forsendelser i Oslo siden efteråret 2020. Den nye Volvo-lastbil kan laste 18 paller og op til fem ton gods. Ved fuld last kan bilen - i teorien - køre op til 170 kilometer på en enkelt opladning. I praksis ligger tallet tættere på 120 kilometer, afhængigt af den enkelte chaufførs kørefærdigheder og vejrforholdene.
El-lastbilen og de to eCrafters stiller store krav til chaufførerne, og derfor har Dachser Norway betinget sig, at de udvalgte chauffører har gennemgået forskellige kurser i køreteknik. På den måde har chaufførerne kompetencer til at køre så miljørigt som muligt, og det er med til at maksimere køretøjernes rækkevidde.
- Når vi bruger ressourcer på et projekt som dette, er det afgørende, at alle operationer på alle niveauer optimeres. Derfor skal vi eksempelvis have den rette servicepartner, dygtige chauffører og en godt disponeret leveringsrute, siger Armend Krasniqi og fortsætter:
- Da det er vigtigt for os at bidrage til lavere CO2-udledning og at imødekomme kundernes ønsker i det centrale Oslo, har vi lagt en masse tid og energi i at finde miljøvenlige løsninger i de senere år. Planen fremover er at få to eldrevne lastbiler mere i løbet af de næste to år. Vi forventer at kunne operere emissionsfrit inden for alle postnumre i Oslo inden 2025.
Om Dachser Emission-Free Delivery:
- Ved udgangen af 2022 vil Dachser have implementeret emissionsfri levering i mindst elleve europæiske byer. På nuværende tidspunkt lever koncernen op til kravene i Oslo i Norge, i Stuttgart og Freiburg iTyskland samt Prag i Tjekkiet.
Langsigtet klimastrategi
Ud over at bruge og udvikle el-drevne lastbiler og bæredygtig leveringsservice i byerne indeholder Dachser's langsigtede klimastrategi også en øget anvendelse af vedvarende energikilder og grøn strøm. Fra og med 2022 vil logistikvirksomheden nå sit mål om, at 100 procent af elektriciteten på verdensplan kommer fra vedvarende energikilder. Derudover vil Dachser firedoble mængden af den grønne strøm, de selv genererer ved hjælp af solcelleanlæg.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Nordsvensk transportvirksomhed er blevet en del af ung dansk koncern
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
- Vejgodstransporten holder godt fast i de unge
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



