Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lavere fartgrænser dæmper støj fra motorvej ved København

Torsdag 4. november 2021 kl: 13:21
Af: Redaktionen

Et pilotprojekt viser, at lavere fartgrænser sparer naboer for en smule trafikstøj. Transportminister Benny Engelbrecht (S) fastholder derfor de nuværende hastigheder på motorvejen mellem Folehaven og Motorring 3 i Hovedstadsområdet

Vejdirektoratet har siden efteråret 2020 haft et pilotforsøg med nedskiltning af hastigheden på den inderste del af Holbækmotorvejen - Rute 21 - mellem Folehaven og Motorring 3. Forsøget viser, at den lavere hastighed reducerer støjen for naboerne. De fleste støjreduktioner ligger i spændet 0-1 dB, mens enkelte naboejendomme opnår reduktioner på knap 2 dB.


- Støj er et stort problem for naboerne til de store veje. Derfor har et bredt flertal i Folketinget også afsat tre milliarder til en støjpulje til blandt andet opsætning af et stort antal støjskærme. Men der skal arbejdes på mange fronter, og fart er et af værktøjerne. Hastighedsforsøget viser, at vi kan dæmpe støjen en smule, og det skal vi tage med, siger Benny Engelbrecht og tilføjer:


- Forsøget viser også, at der er brug for at håndhæve hastighedsgrænserne, og derfor er jeg også glad for, at der i infrastrukturaftalen er beslutte at lave forsøg med støjstærekasser. For den fulde effekt får vi først, når hastigheden kommer ned på det tilladte.


Forsøget viser, at selvom den faktisk kørte hastighed er gået ned, er den stadig over hastighedsgrænserne. På delstrækningen, hvor der er nedskiltet til 60 km/t, er gennemsnitshastigheden for eksempel blot faldet fra 89 til 76 km/t, og støjmålingen viser en støjreduktion på 0,5-0,7 dB.


Den faktisk kørte hastighed har medført en støjreduktion på 0-1 dB for størstedelen af naboejendommene (i alt 3.200), mens de øvrige i alt 392  har fået en støjreduktion på ca. 1-2 dB. Hvis det i stedet forudsættes, at trafikkanterne overholder de skiltede hastigheder, er det beregnet, at ca. halvdelen af naboejendommene (1.713) vil opnå en reduktion på over 1 dB, hvoraf 211 af boligerne får en reduktion på 2-3 dB, mens 37 af boligerne får en reduktion på 3-4 dB.


Interesserede kan læse mere her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst