Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet fandt fejl på bremser og manipuleret system

Torsdag 28. oktober 2021 kl: 10:36
Af: Redaktionen

Tungvognscenter Øst (TCØ), der dækker Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm, kontrollerede mandag og tirsdag lastbiler i Rødby Havn. Kontrollen omfattede både lastbiler, der var på vej til Tyskland, og lastbiler, der kom ind i Danmark med tysklandsfærgerne. Politiet havde blandt andet medbragt en bremseprøvestand, så de kunne teste, om bremser var i orden på lastbiler og tilkoblede køretøjer. Ud over fejl på bremserne kontrollerede politiet også et vogntog, hvor fartsbegrænseren var indstillet til 130 km/t

I løbet af de to dage kontrollerede politiet over 150 lastvognstog - heraf var størstedelen udenlandske lastbiler. Færdselsbetjentene fandt 18 køretøjer, hvor enten lastbilen eller chaufføren ikke overholdt en eller flere regler. Heraf var de 16 udenlandske køretøjer.


Det blev til i alt 32 sigtelser mod otte udenlandske chauffører og deres vognmænd for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Politiet skrev otte sager om fejl og mangler på køretøjer, som var så alvorlige, at det også medførte en synsindkaldelse. Fire sager om fejl og mangler i øvrigt og tre sigtelser for overtrædelse af godsloven, da chaufføren ikke havde papirerne i orden. 


Fra kontrollen
Et dansk sættevognstog blev standset tirsdag morgen, da det kørte af færgen. Politiet fandt adskillige fejl og mangler på både lastbil og sættevogn, som derfor blev kaldt til syn. Chaufføren viste sig ikke at være ansat i det firma, der var ansvarlig for transporten, men ansat i et andet firma. Ved kontrol af vogntogets bremser viste det sig, at den ene af bremserne på tredie aksel på sættevognen ikke var koblet til vogntogets bremsesystem, ligesom der ikke var bremsevirkning på den ene af bremserne på anden aksel. Den samlede bremsevirkning på sættevognen var under halvdelen af bremsekravet.


- Det er dybt foruroligende, at en vognmand handler så uansvarligt. Vognmanden skal sikre sig, at bremserne er korrekt tilkoblet, da det er svært for chaufføren at opdage - før han får brug for at nødbremse. Alvorlige bremsefejl på de tunge køretøjer er livsfarligt, og der stor risiko for, at det kan koste menneskeliv i en uheldssituation, siger politikommissær Henrik Fobian, der er leder af Tungvognscenter Øst. 


Senere på tirsdagen standsede politiet et udenlandsk vogntog. Betjentene kendte vognmandsfirmaet for tidligere at have manipuleret med køretøjet, så det kunne køre hurtigere end de tilladte 90 km/t. Ved dagens kontrol konstaterede politiet, at lastbilens hastighedsbegrænser var indstillet til 130 km/t. Det betyder ikke at lastbilen kan nå en topfart på 130 km/t, men at den kan køre med højeste ydeevne, og det er langt over det tilladte. Det førte til 12 sager om kørsel med manipuleret lastbil mod chauffør og vognmand. 


- Det er afgørende for sikkerheden på vejene, at de tunge køretøjer overholder hastighedsbegrænsningen. Vi må holde et vågent øje med, om reglerne overholdes, så vi kan få stoppet den form for farlig manipulation, påpeger Henrik Fobian. 


Det sidste vogntog, der blev kontrolleret på bremserullefeltet var udenlandsk registreret. Lastbilen kunne ikke bremse på højre hjul på første aksel. Ved prøvekørslen blev det konstateret, at køretøjet trak kraftigt til venstre ved nedbremsning fra en hastighed på ca. 25 km/t. Bremsefejlene medførte, at lastbilen fik et kørselsforbud og nummerpladerne blev inddraget på stedet. Den ukrainske fører oplyste, at han brugte køretøjets motorbremse (retarder), hvilket indikerede, at han var vidende om bremsernes dårlige stand. 


En tysk chauffør blev standset tirsdag eftermiddag, hvor han i en narkometertest fundet positiv for hash. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, så chaufførens tur stoppede derfor i Rødby Havn, hvor han fik udtaget en blodprøve. Han blev desuden fundet i besiddelse af 5 gram hash, som han blev sigtet for at besidde.


Efter de to dages kontrol kan både de sigtede chauffører og vognmænd forvente ikke ubetydelige bøder. Flere chauffører kan foruden bøden forvente en frakendelse af retten til at køre i Danmark, som afgørelse på de alvorlige brud på færdselsloven. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst