Entreprenør har fået nyt og tungt materiel
Søndag 26. september 2021 kl: 12:44
Af: Redaktionen
Med den seneste lastbil har CAC Entreprenør fem østsvenske lastbiler i son flåde.
CAC Entreprenør A/S i Terndrup i det østlige Himmerland kører det tunge materiel i stilling, når virksomheden løser opgaver inden for eksempelvis nedbrydning, betonknusning og støbning af fundamenter. Det gælder både maskinparken af gravemaskiner, gummigeder og knusere, men det gælder også CAC Entreprenørs flåde på fem lastbiler, hvor den senest tilkomne er en fire-akslet Scania R 530 B8x4*4 kranbil leveret af Stiholt, der er autoriseret Scania-forhandler
- Den nye Scania erstatter en ældre MAN, som vi fik med i forbindelse med overtagelsen af en anden entreprenørforretning, siger Allan Christensen, der sammen med sønnen Casper lægger forbogstaver til CAC Entreprenør.
- Vi er generelt rigtig godt tilfredse med både Scania og Stiholt, og da vores chauffør Rico også er temmelig Scania-tosset, var der jo ikke så meget at betænke sig på. Vi beskæftiger os med tunge sager, så derfor blev den nye Scania en V8’er, for vi når hurtigt op på de max. 56 tons vogntogsvægt med fuldt lastet forvogn og kærre, siger han videre.
Den nye fire-akslede Scania R 530 er opbygget hos Fyns Karosseribyg (FKB) i Odense med en bagmonteret og aftagelig Palfinger PK 26002-kran samt et HMF-wirehejs. FKB har også stået for malingen af bilen.
Da det kan gå hårdt for sig på byggepladserne, hvor den nye lastbil får sin daglige arbejdsdag, har CAC Entreprenør valgt at få den leveret i såkaldt XT-version med ekstra solid forkofanger med 40 tons kapacitet i træktøjet, ekstra kraftigt bundskjold under motoren, beskyttelsesgitre foran LED-forlygterne, ekstra hårdføre sidespejle med mere.
I den anden ende af bilen sikrer et kraftigt tandembagtøj med navreduktion, at bilen har de nødvendige terrænegenskaber til både at komme helt ind i bunden af byggepladserne og komme ud igen. Medvirkende til dette er også den styrbare støtteaksel bag tandembogien, der kan aflastes og endda løftes fri af underlaget selv med bagmonteret kran.
Ellers er den nye R 530 veludstyret. Chauffør Rico har - inden for rimelighedens grænser - fået lov til at sætte rigtig mange krydser på bestillingssedlen for komfortudstyr. Han satte eksempelvis kryds ved eksklusivt instrumentpanel med krom-detaljer, termosideruder, komplet læderindtræk, Premium infotainmentsystem med integreret navigation samt ekstra 6 kW motor- og kabinevarmer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede om under banebyggeri
- Webinar hos Miljøstyrelsen handler om affaldshåndtering
- Danmarks eksport til USA er mindre følsom over for told end tidligere
- Reducerede toldåbningstider udløser kritik fra transportorganisation
- Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider
- Hollandske toldere fandt knap fem ton kokain skjult i elektriske magneter
- Transportkoncern har fået flere elektriske lastbiler
- Tre-akslet trækker er rullet til Sorø
- Trafikstyrelsen advarer mod at bygge boliger tæt på erhvervshavne
- Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck
- I løbet af 2025 skaffede fagforening knap 15 millioner kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



