Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Betonkanoner skyder fossil diesel til side og fortsætter på biodiesel

Mandag 30. august 2021 kl: 11:37
Af: Redaktionen

Betonkanoner skyder fossil diesel til side og fortsætter på biodiesel

Virksomheden Unicon, som leverer beton til byggerier, skruer ned for CO2-udledningen ved at skrue op for brugen af biodiesel. Det sker, når antallet af lastbiler, der kører på HVO går fra 8 til 21

Med 13 nye betonkanoner, der alle kører på HVO-biodiesel i Aarhus og København, vil CO2-aftrykket blive reduceret med 90 procent. Udrulningen sker som et led i Unicon's omstilling af lastbilflåden, som blev kickstartet sidste år med introduktionen af Danmarks fire første og fortsat eneste hybride betonbiler. Cirka 20 procent af Unicon's lastbiler skal køre på certificeret HVO inden for to år som en overgang mod fuld elektrificering af den samlede lastbilflåde.


Ifølge Fleet Manager Peter Wiboe Holm fra Unicon er de 13 nye betonbiler endnu et skridt i retningen mod at nedbringe emissionerne fra transport af beton, som er verdens mest anvendte byggemateriale. Det gælder både på vejene og på byggepladserne i Danmark, hvilket også var blandt de væsentligste anbefalinger fra klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.


- Vi er glade for, at vi nu har rundet endnu en vigtig milepæl i vores omstilling af flåden. Det er vores målsætning at gøre det nemt at bygge bæredygtigt i beton, og vi kan i den forbindelse ikke nøjes med at have CO2-reducet beton på hylderne. Den grønne omstilling gælder alle led i organisationen og værdikæden, og her er CO2-reduceret transport og leverance et vigtigt indsatsområde, som ikke mindst gavner vores kunder og de bymiljøer, vi kører i, siger han.


De nye betonbiler kører på biobrændslet HVO, som udleder 90 procent mindre CO2 end konventionelt dieselbrændstof. Målet er at udskifte alle betonbiler til markedets mest miljørigtige og trafiksikre betonbiler frem mod 2030, så den samlede CO2-udledning kan reduceres mest muligt. På den korte bane betyder det, at cirka 20 procent af Unicon's flåden skal omstilles til at køre på certificeret HVO, som en overgangsteknologi frem mod elektrificering.


- Selvom vi indtil nu er de eneste i den danske betonbranche, der har investeret i en grøn omstilling af bilflåden, er vi langt fra i mål. Certificeret HVO, der er udpeget som den bedste overgangsteknologi, skal bringe os et langt stykke ad vejen, men ambitionen er at blive 100 procent emissionsfrie ved at omstille til en eldrevet bilflåde på sigt. Vi fortsætter derfor med at investere i udviklingen af nye miljørigtige betonbiler, og vi forventer snart at kunne løfte sløret for store nyheder på den front, siger Peter Wiboe Holm.


Det er dog ikke uden omkostninger at være frontløber inden for grøn betonlevering, da certificeret HVO koster omkring fire kroner mere pr. liter end traditionel diesel. 


- Som den største spiller på markedet inden for færdigbeton har vi et naturligt ansvar for at gå forrest. Vi afholder derfor selv de øgede omkostninger, som følger med omstillingen af vores flåde. Det er dog vores forventning, og markedet i stigende grad vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning, og her ønsker vi at være på forkant med udviklingen, siger Peter Wiboe Holm. 


Om Unicon A/S:
  • Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 35 fabrikker og godt 370 medarbejdere fordelt i hele landet
  • Færdigblandet beton er en beton, der hos Unicon specialproduceres til den enkelte kundes byggeprojekt. Betonen leveres i friskblandet, formbar og uhærdet tilstand
  • Unicon producerer årligt omkring 1 million kubikmeter beton og har en samlet lastbilflåde på 195 lastbiler
  • Unicon er en del af Aalborg Portland Group, som er ejet af italienske Cementir Holding




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst