Svenstrup-vognmand skifter til rent østsvensk
Mandag 2. august 2021 kl: 08:29
Af: Redaktionen
Kort før sommerferien fik Svenstrup Vognmandsforretning i Svenstrup syd for Aalborg leveret en ny fire-akslet Scania R 500 opbygget med kran og wirehejs. Den erstattede en lastbil af andet mærke, og nu står der Scania på fronten af samtlige otte lastbiler i vognparken hos Svenstrup-vognmanden
Virksomheden, der kunne fejre 60-års jubilæum i fjor, ejes af vognmand Tim Jespersen. Han overtog sidste år forretningen fra anden generation - Leif og John Jespersen - der havde overtaget den fra første generation - Tove og Gunnar Jespersen - der grundlagde den i 1960.
Syv af de nu otte Scania er udrustet med kran på op til 115 t/m, da Svenstrup Vognmandsforretning har specialiseret sig i at løse kranopgaver.
Den nye fire-akslede Scania R 500 har to styrende foraksler, én trækaksel samt én styrende og hævbar bogieaksel bag trækakslen - alle med luftaffjedring.
Lastbilen er opbygget med en HMF 3220-kran med fem hydrauliske udskud samt HMF wirehejs og VBG kærretræk, så den kan få følgeskab af en to-akslet kærre.
Drivlinen er til normal entreprenørkørsel med en seks-cylindret 13-liters rækkemotor på 500 hk med et maksimalt drejningsmoment på 2.550 Nm, 14-trins automatiseret gearkasse med to krybegear samt enkeltreduceret bagtøj med mekanisk differentialespærre og 3,07:1 i udveksling. Som en lidt usædvanlig detalje er bilen udrustet med både manuel og automatisk kobling, så chaufføren frit kan vælge mellem selv at betjene koblingen ved hjælp af en ”gammeldags” koblingspedal - eksempelvis ved snæver manøvrering eller kørsel på fedtet underlag - eller at lade det automatiserede gearskiftesystem klare koblingsarbejdet helt automatisk.
Det mellemlange CR17-førerhus er blandt andet leveret med Premium-førerstol med indbygget varme og ventilation, Premium infotainment-system med integreret navigation samt 4x20 W musikanlæg, køleskab og ekstra 6 kW kabinevarmer .
Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm har stået for handlen med Svenstrup Vognmandsforretning, der har valgt at tegne en udvidet serviceaftale med udvidet Drivline+-dækning på den nye bil.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
- Lastbilchauffør fik fjernet ulovligt gitter for tredje gang
- Solo-uheld endte med død
- Svensk mand uden lastbilkørekort sad bag rattet i lastvognstog
- Medlemmer sender stadig vejafgiftsbøder til transportorganisation
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lastvognstog med kartofler på ladet kørte op i bus
- Otte elektriske biler skal distribuere mejeriprodukter
- Vognmand i Nordjylland tog to en slags og en tredie af en anden
- Storebæltsbroen skal løftes 84 gange
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




