Teknisk Thistedvognmand var tekniker hos lastbilforhandler
Fredag 9. juli 2021 kl: 09:00
Af: Redaktionen
Vognmand Lasse Pedersen, som sammen med sin far Henning Pedersen driver vognmandsforretningen Henning Pedersen A/S i Thisted, var indtil for et par år siden Scania-tekniker hos lastbilforhandlernen Stiholt i Thisted. I dag er han vognmand sammen med sin far og kalder sig med sin baggrund som Scania-tekniker for teknisk direktør i vognmandsforretningen
Henning Pedersen A/S fik for ikke så længe siden leveret en ny fire-akslet Scania R 530 B8x4 XT, hvor XT står for en ekstra hårdfør model til entreprenørkørsel af Stiholt i Thisted. Med den nye fire-akslede lstbil råder vognmndsforretningen over to Scania'er. Ud over den nye, som Henning Pedersen kører i, har de også en godt tre år gammel G 500 8x4 ligeledes i XT-udførelse, som Lasse Pedersen kører i. Og som far og søn deler de en tre-akslet tipkærre og en aftagelig, bagmonteret Fassi 31 t/m-kran, der er tilpasset til begge biler.
- Vi kører rigtig meget lokalt med containere, tip- og krankørsel og alverdens blandet kørsel med sand, grus, harpet muldjord mm. Begge biler er opbygget helt ens med Meiller-kroghejs hos Fyns Karosseribyg i Odense, så vi kan klare de samme opgaver og desuden hjælpe hinanden ved alle typer opgaver, siger Lasse Pedersen.
Han peger på, at valget af kroghejs er baseret på gode erfaringer med Meiller-hejset på den tre år gamle fire-akslede Scania G 500.
- Vi er fortsat rigtig glade for den fire-akslede G 500, herunder også brændstoføkonomien, så det var oplagt at udvide med én mere af samme slags. ”Den gamle” insisterede dog på en V8’er, og på grund af den seneste opdatering inklusiv de ti ekstrahestekræfter fra 520 til 530 kunne vi næsten opnå samme egenvægt og lasteevne takket være vægtreduktionerne på den nye model, forklarer Lasse Pedersen.
Medvirkende til valget af den opdaterede model var også muligheden for at få den nye Scania G33-gearkasse, der ud over lavere vægt også udmærker sig ved fire bakgear, der gør R 530’eren i stand til at køre ca. 30 km/t - baglæns. Scania kan faktisk kan levere lastbiler med otte bakgear og en baglæns tophastighed på over 50 km/t, men det mente Lasse Pedersen dog var for meget af det gode, som om han sammen med sin far har mange opgaver, hvor det er en klar fordel at kunne bakke hurtigt. Det gælder både på villaveje, markveje og andre steder, hvor det ikke er muligt at vende.
Lasse Pedersen har valgt at tegne en 10-årig service-aftale inklusiv udvidet drivline+-dækning.
- Det er ikke fordi jeg tvivler på Scania's kvalitet, men det giver ro i maven, og man sover godt om natten, når man er sikret mod ubehagelige overraskelser, påpeger han.
Det er for resten lastbilsælger Lars Pedersen (der på trods af efternavnet ikke er i familie med Lasse og Henning Pedersen), der har leveret den nye bil.

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Nyregistreringerne er gået frem med 12,5 procent
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til asfalttransport
- Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport
- Alle typer trafik på Øresundsbron kørte frem
- Maskinstation på Vestsjælland var i Østjylland for at hente ny tiptrailer med rullepresenning
- Vejtransportorganisation opfordrer til modstand mod EU-planer om krav om el-lastbiler
- Rumænsk lastbilchauffør var påvirket af alkohol og stoffer
- Fredag 24. oktober 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
- Elektrisk færge med dieselgeneratorer er på vej til danske farvande
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




