Bæredygtig energiproduktion er i fokus hos brancheforening for forsikrings- og pensionsselskaber
Mandag 5. juli 2021 kl: 11:21
Af: RedaktionenDer er meget store forventninger til det kommende arbejde i Esbjerg havn og andre steder i Danmark med Power-to-X, hvor energi fra eksempelvis vindmøller bliver lagret i et andet stof - eksempelvis i ammoniak eller brint. Brancheorganisationen Forsikring & Pension peger på, at potentialet er stort, og har derfor seks forslag til at få gang i investeringer, der kan gøre Danmark til foregangsland
Forsikring & Pension ser store investeringsmuligheder og en kæmpe miljøgevinst for den grønne omstilling ved at sætte skub i arbejdet med Power-to-X (PtX). Men det kræver store investeringer og attraktive rammevilkår.
- For at PtX kan blive et eksporteventyr kræver det, at der sker betydelige investeringer i de kommende år. De store danske brancheorganisationer vurderer, at investeringsbehovet skal være 25-35 milliarder kroner frem mod 2030, siger Tom Vile Jensen, der er underdirektør i Forsikring & Pension.
- Derfor er vores branches investeringskapital helt essentiel for at komme i mål. Desuden kræver det fortsat udbygning med vores vindenergi for at kunne servicere PtX med den nødvendige grønne elektricitet, siger han videre.
- Derfor er vores branches investeringskapital helt essentiel for at komme i mål. Desuden kræver det fortsat udbygning med vores vindenergi for at kunne servicere PtX med den nødvendige grønne elektricitet, siger han videre.
Organisationerne, der har fået udarbejdet den store rapport om potentialet for PtX i Danmark, er blandt andet Dansk Energi og Danske Industri og en lang række store danske virksomheder.
- Vi kan se, at der er en række greb, der må drejes på, for at vi kan få det fulde udnyttelse af en kommende styrkeposition inden for PtX. Vi har brug for en grøn håndsrækning - for eksempel ved at fjerne barrierer i el-tarifferne og skabe et grønt fradrag for de her investeringer. Regeringens beregninger viser, at PtX kan reducere CO2-udslippet med 0,5-3,5 millioner ton frem mod 2030. Dansk Energi mener, at det vil ligge på omkring 2,5 millioner ton og dermed bidrage til at finde nogle af de sidste, ”svære” CO2-reduktioner, hvis vi skal nå 70 procent-målsætningen, påpeger Tom Vile Jensen.
Den danske forsikrings- og pensionsbranche har givet et tilsagn om på verdensplan at investere ekstra 350 milliarder kroner i bæredygtige energiteknologier frem mod 2030. En del af de investeringer vil branchen gerne investere i den danske omstilling, og den udvikling skal de seks forslag understøtter.
De seks forslag er i overskriftsform:
- Danmark har brug for en ambitiøs PtX-strategi hurtigst muligt
- Barrierer for PtX skal fjernes
- Et investeringsvindue for større grønne anlæg kan afbøde usikkerhed om lagerbehov
- Rammebetingelser for PtX-anlæg bør være attraktive og langsigtede
- Forældede EU-benspænd skal væk
- Grøn certificering kan understøtte efterspørgslen efter grøn PtX
F&P vil række ud til regeringen med de konkrete anbefalinger og involvere de øvrige interessenter på området.
Interesserede kan læse oplægget fra Forsikring & Pension her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Mindre elektrisk varebil har fået større batteri-kapacitet
- Antallet af nyregistrerede el-lastbiler er fordoblet
- Hurtigfærger til dansk rederi gør Australien til verdens største producent af batteridrevne skibe
- Dækproducent og -leverandør gentager gode råd til brændstofeffektiv kørsel
- Renovationsbiler bliver elektriske i Vejen
- Energiselskab har købt 21 tankstationer
- Bornholmsk logistik-koncern har fået fire elektriske stjerne
- Sten fra fynske marker bliver til rev i Odense Fjord
- Nyt distributionscenter får avanceert robotlager
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




