Tolderne finder færre ulovlige våben
Tirsdag 8. juni 2021 kl: 10:10
Af: RedaktionenDer bliver fundet færre våben i postpakker bestilt fra nettet i toldkontrollen. Det oplyser Toldstyrelsen, som blandt andet peger på en øget vejledningsindsats over for borgerne som årsag til de færre beslaglæggelser af våben
For første gang de seneste par år ser toldere færre våben i toldkontrollen, hvor størstedelen bliver fundet i postpakker bestilt fra udenlandske hjemmesider.
I 2020 registrerede Toldstyrelsen godt 5.500 ulovlige våben, hvilket er over en halvering fra 2019, hvor tolderne fandt godt 13.000 våben.
Faldet skyldes ifølge Toldstyrelsen blandt andet en nedgang i antallet af sager med peberspray og stikvåben.
- Sammen med politiet har vi ad flere omgange sat fokus på oplysning til danskerne om reglerne på våbenområdet herunder køb af knive og peberspray. Når vi nu kan se et drastisk fald i våbensager, har den præventive indsats med andre ord givet pote, hvilket er glædeligt, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.
I årene 2015 til 2019 oplevede Toldstyrelsen en stigning i antallet af beslaglagte våben. Våbnene dækker alt fra kastestjerner, knojern, springknive og peberspray. Også genstande, som umiddelbart ikke ligner våben såsom kreditkort, der kan foldes ud som knive, eller strømpistoler kamufleret som lommelygter, læbestift eller lignende, bliver opdaget og tilbageholdt.
Når pakker med våben, som formodes at være ulovlige, bliver tilbageholdt af Toldstyrelsen, bliver sagen overdraget til politiet, som foretager en konkret vurdering, og hvis nødvendigt kontakter modtageren af pakken med en sigtelse for brud på våbenlovgivningen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
- Uddannelsescenter får støtte til både lagerautomat og droner
- AMU-center får støtte til at sende fire hold ud i verden
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Røde postkasser bliver solgt - og penere går til Danmarks Indsamling
- Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





