Optimisme præger rederichefers tro på det kommende år
Onsdag 26. maj 2021 kl: 12:26
Af: RedaktionenForud for Danske Rederiers årsdag torsdag har en lang række rederidirektører givet deres bud på, hvordan det ser ud for skibsfarten de kommende 12 måneder. En ny rundspørge forud for Danske Rederiers årsdag torsdag, hvor store dele af rederibranchen er samlet, viser, at 8 ud af 10 adspurgte forventer større omsætning. Det seneste halvandet år med corona-virus i samfundet har ikke fået flertallet af de danske rederibosser til at se mindre lyst på tingene
- Det er svært at spå om fremtiden under Covid-19, men når vi spørger topcheferne i de danske rederier, tror de på et godt år med større omsætning forude. Her skal man huske, at 2020 faktisk blev et rigtig fint år for rederierne på trods af de omskiftelige omstændigheder, så jeg tror, vi vil se ganske pæne tal et år frem, siger Jacob Meldgaard, der er administrerende direktør i rederikoncernen Torm og formand for Danske Rederier.
Samlet stod danske rederier i 2020 for en eksport på 238 milliarder kroner. I første kvartal af 2021 var eksporten på 62,8 milliarder kroner, hvilket svarer til 20,1 procent af den danske eksport.
- Vi er rigtig dygtige til at drive rederier i Danmark, og vi står aktuelt for over en femtedel af den samlede danske eksport. Container og tørlast klarer sig i øjeblikket særligt godt, men når rejselysten vender tilbage, og flyene begynder at gå på vingerne igen, vil det også gavne tankmarkedet. Offshore er inde i en rivende udvikling med stor efterspørgsel efter havvind, og passagerrederierne står foran højsæsonen og holder selvfølgelig meget nøje øje med, hvordan restriktioner og turisternes lyst til at rejse udvikler sig, siger Jacob Meldgaard.
På årsdagen vil klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) være hovedtaler og give sit syn på rederierne og den grønne omstilling.
- Jeg ser frem til at høre, hvad klima- og energi- og forsyningsministeren gør sig af tanker om vores branche. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi står overfor en kæmpe ændring, hvor vi skal finde alternative brændstoffer at sejle på for at nedbringe CO2-udledningen. Derfor er det også meget relevant, at han lægger vejen forbi, siger Jacob Meldgaard.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat
- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |