Tirsdag er testdag - af 590 svenske heste i et V
Mandag 22. marts 2021 kl: 23:15
Af: Jesper Christensen
Her på transportnyhederne.dk følger vi mandagens MAN-test af en TGL og en TGM op med en test af en Scania R 590 med en 16-liters V8-motor med en nyudviklet Opticruise-gearkasse med krybegear og overdrive - og op til otte bakgear
Den nye V8-motor fra Scania, der i testbilen er med en effekt på 590 hk (434 kW), opnår sit maksimale drejningsmoment ved 925 omdrejninger pr. minut. Motoren fastholder det maksimale drejningsmoment op til 1.350 omdrejninger pr. minut, hvor motoren er nået op på næsten fuld effekt. Fuld effekt er ved 1.900 omdrejninger pr. minut.
Og når vi er ved omdrejninger, yder motorbremsen sin maksimale effekt på 300 kW ved 2.400 omdrejninger pr. minut, så der er tale om en ganske kraftig motorbremse. Ud over motorbremsen har testbilen en retardere med en maksimal effekt på 500 kW.
Den nye V8-motor er blevet forbedret og forfinet på flere plukker i forhold til den foregående model med eksempelvis:
- Nyt efterbehandlings-koncept af udstødningsgassen
- Ny højtryksoliepumpe
- Motorstyresystem med nyt software og hardware
- Optimeret 180 A generator
- Øget kompressionsforhold
- Øget tryk i cylindrene
- Reduceret friktion internt i motoren
Motoren kan leveres i en version, der kan køre på brændstof med op til 100 procent RME, hvilket kan reducere CO2-belastningen.
Ifølge Scania lægger den nye opdaterede V8-motor op til en brændstofbesparelse på 3 procent, mens den helt nye Opticruisegearkasse lægger op til en besparelse på 1 procent.
Brændstofbesparelsen fra gearkassen er opnået ved at reducere oliesumpen, hvor gearkassens tandhjul normalt henter deres “tandpasta”. En del af olien bliver afhængigt af den aktuelle kørsel pumpet op i en beholder på toppen af gearkassen. Smøringen af gearkassens tandhjul er også blevet forbedret med et system, der pumper olie op fra sumpen til en studs over gearene. Olieb bliver sprøjtet ud af studsen og ned over tandhjulene, hvorefter den ender i oliesumpen.
Gearkassen synkromesh er også blevet forbedret, så det har været muligt at fjerne synkromesh-ringe, hvorved gearkassen er blevet lettere. En anden ting, der har lettet gearkasse, er, at huset nu er udført i aluminium.
Og så har Scania’s gearkasse specialister fundet ud af at bruge planetgearet til bakgear, hvilket har givet mulighed for at fjerne bakgearet fra selve hovedgearkassen. Det har reduceret både gearkassens vægt og størrelse - og givet gearkassen otte bakgear. Til nogle transportopgaver kan det være rart at have flere bakgear at vælge i mellem. Eksempelvis hvis man beskæftiger sig med kørsel til asfaltudlæggere, der arbejder på motorveje, hvor man som chauffør ofte skal bakke mange hundrede meter.
Antallet kan efter kundeønsker begrænses til fire.
Den nye Opticruise-gearkasse leveres i øjeblikket til motorer, der har et maksimalt drejningsmoment på højst 3.300 Nm - altså endnu ikke til de største af Scania’s motorer.
Efter tirsdagens test-kørsel vil vi bringe mere om den nye V8-motor og Opticruise-gearkasse.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





