Online-supermarked reagerer på kritik
Mandag 22. marts 2021 kl: 09:39
Af: Jesper ChristensenHos nemlig.com er vi overraskede over Politikens beskrivelse af arbejdsforholdene blandt nogle af de selvstændige vognmænd, vi har aftaler med. Sådan lyder det i reaktionen fra on-line supermarkedskæden Nemlig.com efter politikens beskrivelse af arbejdsforholdene hos nogle af de vognmænd, der bringer varer ud for supermarkedskæden. Blandt andet risikerer vognmændene af få bøder, hvis deres chauffører kommer for sent ud til kunderne
"Vi tager afstand fra disse forhold, der er beskrevet i Politiken. Det er forhold som på ingen måde lever op til de værdier, som vores virksomhed er bygget op omkring. Heller ikke selv om kritikken vedrører forhold hos selvstændige vognmænd, som kører for Nnemlig.com.
Derfor har vi besluttet straks at suspendere den del af afregningsmodellen, hvor de selvstændige vognmænd takseres for forhold, hvor de ikke lever op til samarbejdsaftalen. Samtidig vil vi straks igangsætte en intern undersøgelse med bistand fra Nemlig.com's eksterne advokatfirma, der skal kortlægge kvaliteten og efterlevelsen af kontrakter og Code of Conduct-aftalen, vi har indgået med de selvstændige vognmænd.
Derudover vil vi etablere en whistleblower-ordning, hvor alle i og omkring Nemlig.com anonymt kan henvende sig, så eventuelle aftalebrud kan blive håndteret. Vi vil lade et eksternt advokatfirma håndtere denne whistleblower-ordning, så der ikke kan rejses tvivl om trygheden ved at henvende sig.
Nemlig.com har det seneste år oplevet en voldsom vækst i antallet af kunder, der ønsker at handle dagligvarer online. Vi har været og er stolte over, at vi med vores forretningskoncept har kunnet hjælpe så mange som muligt med at få leveret varer trygt hjem til deres bopæl, så man har undgået at komme ud blandt en masse mennesker, når der skulle købes ind.
Men vi må også erkende, at den voldsomme vækst i forretningen har haft en slagside, som Politiken nu har beskrevet. Det undskylder vi, og vi vil nu gøre, hvad vi kan for at sikre, at vi får rettet op på de forhold, der er blevet kritiseret".
Nemlig.com, der gennem de seneste år har kørt med under, har Anders Holch Poulsen, som står bag Bestseller-koncernen, som hovedaktionær. Nemlig.com er ejet af selskabet Intervare A/S, hvor Stefan Plenge ejer 25 procent, mens Anders Holch Poulsen-selskabet Aktieselskabet af 9.1.2014 er opført til at eje 71 procent.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




