Online-supermarked kom i søgelyset igen
Mandag 22. marts 2021 kl: 09:27
Af: RedaktionenI weekenden kunne Politiken beskrive, hvordan on-line supermarkedet Nemlig.com uddelte bøder til de vognmænd, der kører varer ud til supermarkedets kunder, hvis deres chauffører eksempelvis kom enten for tidligt eller for sent. Politiken beskrev også, hvordan chauffører havde lange arbejdsdage med mange tunge løft
Marts 2021 er ikke første gang, Nemlig.com har været i søgelyset. Det skete også i april for fire år, hvor en af de vognmænd, der kørte for virksomheden havde brudt både samarbejdskontrakten med Nemlig.com og lovgivningen i Danmark.
Baggrunden var, at den pågældende vognmænd havde beskæftiget illegal arbejdskraft. I 2017 afviste Nemlig.com, at have noget at gøre med forholdene hos de selvstændige vognmænd, der kørte for dem. Nemli.com og vognmændene har en kontakt, der fastlægger betingelserne for samarbejdet.
Sagen fra april 2017 var så heller ikke første gang, Nemlig.com var i søgelyset. Tilbage i 2015 var der en lignende sag, som Nemlig.com også afviste at have andel i, da det også denne gang var forhold hos en af supermarkedets vognmænd.
I 2015 skrev Fagbladet 3F om, at Nemlig.com gav bøder til sine vognmænd, hvis de kom for sent med en leverance. Fagbladet 3F skrev også dengang om lange arbejdsdage med tunge løft.
Nemlig.com blev etableret 23. juli 2010 af administrerende direktør Stefan Plenge. I dag er selskabet ejet af selskabet Intervare A/S, hvor Stefan Plenge ejer 25 procent, mens selskabet Aktieselskabet af 9.1.2014 er opført til at eje 71 procent.
Aktieselskabet af 9.1.2014 er 100 procent ejet af selskabet Brightfolk A/S, der igen er 100 procent ejet af Heartland A/S. 50 procent af dette selskab er ejet af Anpartsselskabet af 1.1.2017, der er ejet af Anders Holch Povlsen, som står bag Bestseller-koncernen.
33 procent øvrige aktier i Hartland A/S er ejet af Anders Holch Povlsen, mens 5 procent er ejet af Astrid Storm Holch Povlsen.
Nemlig.com A/S har ifølge de offentliggjorte regnskaber for perioden 2016 til 2020 kørt med underskud.
Fra Nemlig.com's reaktion i 2017:
"...er findes desværre brodne kar, og når vi opdager dem, bliver samarbejdet stoppet øjeblikkeligt. Vi har 100 procent nultolerance over for væsentlige brud på vores kontrakter og på dansk lovgivning". Driftsdirektør, Henrik Hjorth, nemlig.com.
For at komme lignende problemer til livs har nemlig.com konkret siden 2014 foretaget månedlige stikprøver blandt alle selvstændige vognmænd, hvor alle papirer gennemgås, der foretages løbende kontrol ved udlæsningscentralen, hvor der tjekkes kørekort, uniformer og papirer på personen i bilen, og så foretages der løbende kontrol af chauffører ude i marken, hvor det tjekkes, at det er den rette chauffør, samt at dennes kørekort og opholdstilladelse er i orden. Ligeledes har man intensiveret et i forvejen godt samarbejde med bl.a. politi og skat, og så er nemlig.com løbende i kontakt med de selvstændige vognmænd for at påpege kontraktens ordlyd om 100 procent nultolerance - og konsekvenserne af et væsentligt kontraktligt brud.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nye ruter og skjulemetoder afsløret i kokainrazziaer i Spanien
- Sydøstjyllands Politi beslaglagde 17.920 puff bars I Fredericia
- 22 til- og frakørsler på motorvejsnettet bliver ombygger til dobbelttrailer-vogntog
- Lastvognssælgere og mekanikere kan hente og bringe lastbiler uden kvalifikationsuddannelsesbevis
- Tungvognspolitiet tjekkede 88 tunge køretøjer
- Dobbelttrailer-vogntog får mere plads
- Grundlaget for Motorvej E20 er ødelagt ved Københavns Lufthavn
- Fem tip-trailere blev sendt samme sted hen
- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |