Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Jernbanen er sat til debat i Transportudvalget

Mandag 8. marts 2021 kl: 10:09
Share  


Af: Niels Bak Henriksen

Der skal bedre planlægning og en ny organisering af jernbanesektoren til, hvis ikke jernbanen skal fortsætte med at miste betydning i Danmark. Det er essensen af oplægget til en høring i Folketingets Transportudvalg på onsdag, hvor sektorens ømme punkter og svigtende opbakning fra passagerer og godskunder er til debat

Passagertallet står i stampe, godstransporten ud over transittrafikken er tæt på ubetydelig og fjernbusserne løber med de fritidsrejsende. Jernbanen i Danmark har det ikke godt, og billedet står i skarp modsætning til situationen i vores nabolande, hvor især passagerdriften har oplevet solid fremgang. Og det selv om investeringsniveauet de seneste år faktisk har været markant højere i Danmark.


Det er baggrunden for den ”Høring om en revitalisering af jernbanen i Danmark”, som Folketingets Transportudvalg afholder på onsdag 10. marts. Basis for høringen er et oplæg med samme titel, som en gruppe af erfarne jernbanefolk tilknyttet Forum for Nordisk Jernbanesamarbeid har lavet på eget initiativ. Både forfatterne og oplægget har haft en vægt, som har fået Trafikudvalget til at tage det op på en høring.


Og det er ikke venlige ord, som oplæggets forfattere giver den danske jernbanesektor med på vejen. Jernbanen lider under ”dårlig og usammenhængende planlægning, beslutninger truffet på mangelfuldt grundlag og mangelfuld projektgennemførelse med deraf følgende fordyrelser og forsinkelser eller strandende projekter”, lyder det blandt andet i oplægget


Særligt i skudlinjen står Banedanmark og Transportministeriet. 


"Der har manglet en klar ansvarsfordeling for forsinkelser og aflysninger og en tilstrækkelig indsats for at komme forsinkelserne til livs. En del af forklaringen ses som organisatorisk i Banedanmarks manglende fokus på slutkunderne - både passagererne og godskunderne”, skriver forfatterne, særligt med henblik på de mange sporspærringer. 


Og endnu værre står det til med den langsigtede planlægning. 


”… alt for ofte bliver det faglige beslutningsgrundlag farvet af de i øjeblikket værende politiske ideer og ønsker, og der skabes derved en meget negativ spiral. En følgagtighed overfor politiske ideer, uden hensyn til faglig fundering og uden tilstrækkelig respekt for de meget lange gennemførselsperioder, der råder indenfor jernbanen og for andre store infrastrukturanlæg. Medvirkende hertil er en utilstrækkelig faglig kompetence i ministeriet som rådgiver for minister og politikere i deres beslutningsproces.”


I deres oplæg kommer gruppen også med en række konkrete forslag til at rette op på tingene. Dels bør Danmark have en langsigtet national transportplan for både vej- og jernbanesektoren, som man kender det i for eksempel Norge og Sverige. Og dels bør hele sektoren omorganiseres, så ansvarsfordelingen bliver klarere. Blandt andet skal Banedanmark deles i to virksomheder med ansvar for henholdsvis infrastrukturen og trafikafviklingen mens et helt nyt selskab skal eje materiellet. DSB og de regionale trafikselskaber skal så udelukkende være driftselskaber for enten udbudt eller fri trafik, og som skal drives på kommercielle vilkår og uden ansvar for hverken stationer, lokalbanernes skinner eller det rullende materiel. I ministeriet skal en ny styrelse med særligt ansvar for jernbanen udskilles fra Trafikstyrelsen. 


På høringen er transportminister Benny Engelbrecht (S) også inviteret til at komme med regeringens visioner for jernbanen, og så er der sat tid af til debatindlæg fra udvalgets politikere og andre deltagere i høringen. 


Den debat er mere eller mindre allerede i gang, for i sidste måned fremsatte oppositionen med Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen i spidsen et beslutningsforslag om at få nedsat en taskforce, der ”skal kulegrave jernbanesektoren og komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af den danske jernbanesektor med henblik på at skabe hårdt tiltrængte effektiviseringer og produktivitetsforbedringer”


Beslutningsforslaget skal behandles i Folketinget i april, men kan dukke op på onsdagens høring. 






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn på Sveriges østkyst håndterer mere banegods
- Nyt signalsystem er udrullet langs sporene mellem Langå, Struer og Holstebro
- Intermodal togoperatør udvider forbindelser til Østeuropa
- Østjysk havn oplevede vækst i 2020
- - Der er for meget asfalt og for lidt grønt
- Infrastruktur-udspil indeholder forslag om dobbeltsporet bane i Sønderjylland
- Dansk rederi-koncern åbner ny forbindelse over Den Engelske Kanal
- Svensk Øresundhavn får ny ugentlige togpendel
- Genbrugsmaterialer til ny godsbaneterminal sparer over to års CO2-forbrug
- Rederi-koncern har åbnet forbindelse over land med skibstransport i begge ender
- Opbakning til reformer holder stadig på sidespor efter jernbanehøring
- Havn i Vendsyssel ledes af konstitueret direktør

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst