Transportfond vil uddele Initiativpris
Søndag 14. februar 2021 kl: 19:53
Af: RedaktionenFDE Fonden er klar til at modtage indstillinger til ”FDE Fondens Initiativpris 2021”. Prisen kan gives til virksomheder, organisationer, uddannelses- og forskningsinstitutioner eller enkeltpersoner, der har taget/vist ét særligt initiativ, der kan være med til at understøtte og videreudvikle dansk godstransport og logistik og styrke erhvervets konkurrenceevne
- Vi ønsker med prisen at fremhæve og hædre gode og fremadrettede initiativer, der kan inspirere branchens virksomheder. Ikke mindst i det sidste år med corona-virus har transport- og logistikvirksomhederne på mange kreative og nytænkende måder sikret, at dansk erhvervsliv og borgerne er blevet forsynet med de varer og produkter, der er brug for, siger FDE Fondens formand Jens Iwer Petersen og fortsætter:
- Så vi ser frem til at modtage rigtig mange gode indstillinger og forslag til, hvem der fortjener at få ”FDE Fondens Initiativpris 2021,
FDE Fondens Initiativpris afløste sidste år ”Talentprisen”, der i 10 år har hædret talenter i transport- og logistikbranchen. Den første modtager af Initiativprisen var Ole Larsen Transport A/S, der har hovedsæde i Brabrand i Aarhus' vestlige del. Ole Larsen Transport A/S fik prisen for blandt andet at have oprettet et innovationscenter med det formål at facilitere nytænkning og være centrum for udvikling af ideer, som kan understøtte og accelerere den digitale udvikling både i egen virksomhed men også i branchen som helhed.
FDE Fondens Initiativpris består af et legat på 50.000 kroner, et diplom og en statuette.
Forslag til prismodtagere kan indsendes i perioden 1.-28. februar via FDE Fondens web-side - klik her:
Fonden kan også selv udpege årets prismodtager.
Om FDE Fonden:
- FDE Fondens primære formål er at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for godstransport- og logistikbranchen
- Fonden kan herudover også anvende sine midler til uddeling til rent sociale formål relateret til godstransport- og logistikbranchen
- Fonden har to årlige ansøgningsrunder - i marts og i september
- Derudover uddeler fonden årligt ”Talentprisen” i logistik- og transportbranchen
FDE Fonden blev etableret 1. november 2009 og er stiftet af transportorganisationen ITD
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Politiet fandt frem til palletyve
- Transportfond donerer omkring 2,3 millioner kroner til transportprojekter
- Pas på hovedet, når du fejrer huen
- Udvidet motorvej E45 mellem Vejle og Skanderborg åbner inden for en måned
- Narkopåvirket mand kørte ind i lastbil
- Vognmand hentede sin nye tre-akslede gardintrailer lige i nærheden
- Elektrisk varebil kommer i en mere kompakt udgave
- Brug en aktivitetserklæring til tilbageregistrering af takografdata
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Norsk speditionsvirksomhed får danske ejere
- Pakkebud var også pakketyv
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




