Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Regeringen skærper testkrav til tilrejsende arbejdskraft

Søndag 7. februar 2021 kl: 20:01
Af: Redaktionen

Fra midnat natten til søndag trådte nye skærpede krav til test af tilrejsende arbejdskraft, som kommer til Danmark for at arbejde, i kraft. De nye skærpede krav skal være med til at begrænse smittespredning og samtidig sikre, at virksomhederne kan fortsætte deres produktion trods epidemien samt indtoget af muterede coronavarianter

De ny regler betyder, at arbejdsgivere, der har tilrejsende arbejdskraft ansat, skal kunne dokumentere, at de ansatte er blevet PCR-testet. Testen skal laves mindst 48 timer efter indrejsetesten forud for ankomst til Danmark og senest 96 timer efter indrejsetesten.


Det skærpede testkrav følger op på tidligere tiltag fra efteråret for at dæmme op for smittespredningen hos vandrende arbejdskraft.
Ud over det gældende krav om negativ covid-19 test ved indrejse, som maksimalt må være 24 timer gammel, er der fra søndag også et krav om en covid-19 test senest 24 timer efter indrejse.


- Det er afgørende, at vi skærper testkravet. Først og fremmest fordi det kan være med til at begrænse smittespredningen, men også fordi kravet kan være med til at sørge for, at produktionen på så mange arbejdspladser som muligt bliver holdt i gang, uden at vi går på kompromis med folkesundheden. Derfor er jeg også glad for, at Folketingets partier bakker op om dette initiativ, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).


Arbejdsgivere skal i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrol på arbejdspladser med tilrejsende arbejdskraft kunne dokumentere, at der er foretaget en PCR-test efter gældende regler. Arbejdsgiverne skal desuden kunne fremvise en plan for testning af tilrejsende medarbejdere - herunder hvornår tilrejsende arbejdskraft skal PCR-testes.  


- Det er vigtigt, at reglerne bliver overholdt, så vi kan holde smitten nede. Derfor kommer Arbejdstilsynet til at føre kontrol og vejlede om, hvad der skal til for at forebygge smitte. Det er med til at sikre, at vi ikke skal lukke ned for mere end højest nødvendigt, siger Peter Hummelgaard. 


Interesserede kan læse mere på Arbejdstilsynets web-side her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst