Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færger skal sejle på strøm over Kattegat

Torsdag 4. februar 2021 kl: 16:47
Af: Redaktionen

Færger skal sejle på strøm over Kattegat

Den svenske rederi-koncern, Stena Line, planlægger at indsætte to fossilfrie batterielektriske ro/pac-skibe på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg senest i 2030. Det offentliggjorde Stena Line's administrerende direktør Niclas Mårtensson under en pressekonference torsdag om et nyskabende partnerskab, Tranzero Initiative, i Göteborg

For at fremskynde overgangen til fossilfrie brændstoffer i transportsektoren er Stena Line gået sammen med de to svenske koncerner, Volvo Group og Scania, og Göteborgs Hamn i et nyt partnerskab målrettet omstilling til bæredygtig energi til transportsektoren - Tranzero Initiative. Samarbejdet er søsat for at skabe en betydelig reduktion af den CO2-udledning, der er knyttet til Göteborgs Han, der er Skandinaviens største. Målet er at reducere emissionerne med 70 procent inden 2030.


Under en pressekonference om Tranzero Initiative fremlagde Stena Lines administrerende direktør Niclas Mårtensson selskabets planer om at lancere to fossilfrie færger på ruten Frederikshavn-Göteborg inden 2030.


- Vi går nu fra vision til virkelighed med det batteridrevne fartøj Stena Elektra. Inden for et år præsenterer vi design og byggespecifikationer og senest i 2025 planlægger vi at bestille den første færge. Det vil være et markant skridt mod fossilfri skibsfart, siger Niclas Mårtensson, der er administrerende direktør i Stena Line og medlem af den svenske regerings elektrificeringskommission.


Stena Elektra vil blive verdens første fossilfrie ro/pax-fartøj i sin klasse og vil måle omkring 200 meter i længden og kombinere en passagerkapacitet på 1.000 med 3.000 lanemeter fragtkapacitet. Færgen skal bygges i højstyrkestål for at reducere vægten og øge effektiviteten og vil forventeligt kunne sejle på batteristrøm i cirka 50 sømil, hvilket er afstanden mellem Frederikshavn og Göteborg. Batterikapaciteten skal være cirka 60-70 MWh og fartøjet oplades i havn. Stena Line undersøger desuden mulighederne for at kombinere batteridriften med alternative fossilefrie brændstoffer såsom brændselsceller, brint og biometanol for at færgerne kan sejle længere afstande.


- Elektrificering af skibsfarten er kun lige begyndt. Vi ser et stort potentiale for både batterihybrider og batteridrevne færger på flere af vores korte færgeruter i fremtiden. Men der skal mere end færger til. Vi er også nødt til at udvikle infrastrukturen og lademulighederne i havne og terminaler i samme tempo, og det er en af grundene til, at samarbejdsprojekter som Tranzero Initiative er så vigtige, siger Niclas Mårtensson videre.


Batterihybrid i drift siden 2018
Stena Line har haft batterihybridfærgen Stena Jutlandica i drift på ruten Frederikshavn-Göteborg siden 2018. Færgen bruger batterikraft til manøvrering og styring af bovpropellerne, når færgen er i havn. Batterierne oplades med grøn landstrøm i Göteborg Havn såvel som under drift. I alt sænkes CO2-udledningen med 1.500 ton om året, svarende til udledningen fra 600 biler årligt.


Om Tranzero Initiative
  • Tranzero Initiative er et partnerskab mellem Stena Line, Göteborg Havn, Volvo Group og Scania om at gennemføre en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent i 2030
  • Projektet har fokus på den million lastbilstransporter og de 55.000 ton CO2-udledninger, der bliver genereret af vejtransporter til og fra Göteborg Havn hvert år, men omfatter også elektrificering af søtransporten

Interesserede kan læse mere om projektet her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst