Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VURDERING:

Coronatiden betyder færre rejse med tog og flere biler på vejene

Mandag 21. december 2020 kl: 13:27
Af: Redaktionen

Corona-restriktioner kommer i år til at sende mange af de vanlige tog- og busrejsende ud på vejene, viser undersøgelse foretaget af DSB. Den øgede bilisme kommer ikke til at give store udfordringer på vejene, lyder forventningen fra Vejdirektoratet og Storebælt

- Vi forventer markant færre rejsende i julen i år sammenlignet med de tidligere år. Helt op til en halvering af rejsende på de travleste tidspunkter, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.


Han oplyser, at DSB har reduceret de enkelte busser og togsæts kapacitet med 30 procent for at øge sikkerheden for de rejsende og gøre plads til de mange pakker og bagage. Det overordnede budskab


- Alle rejsende skal have en pladsbillet, som vi jo har gjort gratis i forbindelse med corona-restriktionerne, og så beder vi om at holde afstand og bære visir eller mundbind under rejsen, siger Tony Bispeskov.


Øget trafik, men få problemer
Mens antallet af rejsende falder i busser og tog, så forventer Storebælt og Vejdirektoratet øget trafik. Dog er forventningen, at selv om juletrafikken er på sit højeste lillejuleaften og anden juledag, så bliver trafikken generelt spredt ud i forbindelse med jul- og nytårsferien. Vejdirektoratet har et enkelt tidspunkt, hvor deres prognose melder om udfordringer.


- Anden juledag er erfaringsmæssigt julens største rejsedag, og sådan forventes det også at blive i år. Hjemrejsetrafikken vil hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet mellem Jylland og Hovedstaden via Fyn og Sjællands Odde. Vi anbefaler, at man denne dag undlader at køre mellem klokken 10 og 14:00, lyder rådet fra Vejdirektoratet.


Hos Storebæltsforbindelsen er betalingsanlægget ved Halsskov blevet udbygget med flere ekspresbaner, og det er med til at øge kapaciteten på broen.


- Trafikken i dagene omkring juleaften ventes at afspejle den mindskede trafik, der hele efteråret har præget rejsebilledet i Danmark. Men kører danskerne over broen i julen, forventer Sund & Bælt, at trafikken vil følge samme rejsemønster som øvrige år, lyder det fra Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen.


Selvom forventningerne til juletrafikken tyder på mindre belastning af vejnettet i år, så kan uheld og dårligt vejr medføre trafikale udfordringer.


- Det gode råd er, at man tjekker Vejdirektoratets trafikopdateringer og desuden lytter til trafikmeldingerne på P4, og justerer afrejsen, hvis der er trafikale problemer. Der er jo ingen grund til at spilde juleferien på at holde i kø på vejene, siger Rasmus Boserup, kommunikationschef hos energiselskabet OK, der også er landets største tankstationskæde.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst