Brotrafikken mellem Øst- og Vestdanmark får grøn rabat fra årsskiftet
Fredag 13. november 2020 kl: 12:05
Af: RedaktionenFra årsskiftet samler Storebælt sine tre rabattyper - erhvervsrabat, bizz-rabat og volumenrabat - til én grøn straksrabat på 13 procent. Samtidig træder en ny gebyrmodel i kraft for køretøjer fra "Øvrige lande"
Den 1. januar 2021 kan alle erhvervskøretøjer, der faldt ind under kategorien "grønne" opnå 13 procent i rabat på turen over Storebælt. Broselskabet gør opmærksom på, at en række forudsætninger skal være opfyldt, inden man kan få adgang til rabatten.
Fakta om Grøn rabat:
- Grøn rabat er en straksrabat på 13 procent pr. passage, som fratrækkes listeprisen og tildeles ’grønne’ erhvervskøretøjer
- Køretøjet skal minimum opfylde Euro 6-normen, eller være en el- eller brintbil
- Køretøjet skal være registreret på en Storebælt Erhverv-aftale
- Køretøjet skal benytte automatisk betaling, og køretøjets ’Nummerplade’, ’Landekode’ samt ’Euronorm’ eller ’Drivmiddel’ skal registreres hos en udstederselskab - BroBizz A/S, Øresundsbron, AutoPASS, DKV, Eurowag, Total og Telepass. De registrerede data skal være knyttet til den automatiske betalingsløsning, som anvendes på turen over Storebælt og svare til det køretøj, som den automatiske betalingsløsning er monteret i
- Hvis ens køretøj er indregistreret i et af følgende lande - Danmark, Sverige, Norge, Holland, UK, Litauen og Finland - vil A/S Storebælt foretage en automatisk validering i det pågældende lands motorregister. Og der betales ikke administrationsgebyr
Køretøjer fra Øvrige lande betaler gebyr
Kommer ens køretøj fra et andet land end de syv nævnte lande, skal man fremsende registreringsattester for hvert køretøjer til enten ens udstederselskab eller til A/S Storebælt. På den måde kan man opnå rabat for køretøjer fra andre lande end de nævnte. Fremgår Euronormen ikke af ens registreringsattest, skal dokumentation for Euro-norm fremsendes.
For den manuelle håndtering af registreringsattester og manuelle kontrol af registreringsattester hos det pågældende lands myndigheder betaler man et administrationsgebyr på 600 kroner, der opkræves én gang.
Andre biler end "de grønne"
Erhvervskunder, der anvender køretøjer, som ikke er "grønne", betaler efter 1. januar 2021 listepris, uanset om de betaler kontant, med kort eller med automatisk betaling, og uanset om de har en Storebælt Erhverv-aftale.
Storebælt vil foretage kontrol af registrerede oplysninger, og er der uoverensstemmelser mellem de registrerede data og det faktiske køretøj, kan A/S Storebælt udstede et tillæg på 600 kroner pr. tur, der er kørt med uberettiget rabat.
Den grønne rabat på Storebælt blev præsenteret i april, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S) og forligspartierne meddelte, at erhvervslivet ville stå over for en ny og grøn rabatstruktur på Storebælt. Siden da er ikrafttrædelsen udskudt til 1. januar 2021.
Interesserede kan se de nye takster her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




