Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DEBAT:

Stop transportspild og omstil til el

Tirsdag 29. september 2020 kl: 23:00
Share  


Af: Redaktionen

Kasper Dam Mikkelsen, der er Co-founder i samkørselstjenesten NaboGO har sammen med administrerende direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Øster, skrevet et åbent brev til transportminister Benny Engelbrecht, hvori de blandt andet peger på, at trængselsproblemerne ikke løses af, at bilerne kører på strøm

Kære Benny Engelbrecht


Først og fremmest tak for den gode dialog vi har om udfordringerne på persontransportområdet. Når vi alligevel skriver nu, er det fordi den aktuelle debat om omstilling til elbiler virker endimensionel, og fordi vi deler den bekymring, som du udtrykker i Politiken den 11. september om at passagerne vælger den kollektive trafik fra og bilen til. 


Hvis den udvikling fortsætter, vil den øgede trængsel ifølge Dansk Industri koste samfundet mere end 30 milliarder kroner – et stort beløb! Samtidig skal vi huske, at trængselsproblemerne ikke løses af, at bilerne kører på strøm.


Ingen tvivl om, at personbilerne skal omstilles til el og lignende bæredygtige drivmidler. Men opgaven med 70 % CO2-reduktion er stor, og at gøre det alene ved omstilling til grønne drivmidler svarer vel lidt til at prøve at vinde en fodbold-EM-finale mod Tyskland udelukkende med dyre angrebsspillere og uden brug af bundstærke forsvarere og sejlivede midtbanespillere. Der skal andet og mere til. 


Det aktuelle forslag til elbils-omstilling tager udgangspunkt i et business-as-usual scenarie, hvor der i 2030 er 600.000 ekstra biler på vejene. Den udvikling skal vendes, hvis målet om 70 % CO2 reduktion skal nås. Der synes at være behov for incitamenter, der i stedet kan få 600.000 færre biler på vejene i 2030. Det kalder på en holdnings- og adfærdsændring hos danskerne, hvis udviklingen skal vendes. Det kalder på, at flere rejser sammen, så der ikke er behov for så mange biler.


I dag sidder der kun 1,05 personer i hver enkelt bil i myldretiden. Vi skal tælle til 20, før der kommer en bil med bare 2 personer i, svarende til en ledig kapacitet på næsten 80 %. Det kalder vi transportspild, og ligesom fx madspild kan og bør transportspild reduceres til gavn for både CO2-udledningen og den store samfundsøkonomiske trængselsregning.  For bare 10 år siden sad der 1,12 personer i bilerne i myldretiden, og for 20 år siden var tallet 1,4. Hvis vi på 10 år kan lykkedes med at øge belægningen i bilerne til 1,4 personer igen, svarer det alene til 25 % CO2 reduktion fra myldretidstrafikken, og ikke mindst tilsvarende fald i trængsel på vejene og parkeringspladserne. 


For os handler det dog om meget mere end dette ene eksempel. På lokalt og regionalt niveau arbejder vi benhårdt på at få flere til at rejse sammen ved at tilbyde moderne kollektiv trafik, der er fleksibel og attraktiv og inkluderer nye innovative services som fx privat samkørsel. Når flere rejser sammen – uanset om det er i bil, bus eller tog – vil transportspildet, trængslen og CO2-udledingen alt andet lige mindskes. Derfor bør den kollektive trafik og private samkørselsformer i højere grad indtænkes som en del af løsningen på problemerne fremfor, at der primært tænkes i omstilling til mere bæredygtige drivmidler.


Vi tror fuldt og fast på, at vi med en dansk opskrift bestående af partnerskaber, adfærdsændringer, digitalisering og omstilling til grønne drivmidler, kan skabe et nyt verdensklasseeksempel på grøn omstilling på linje med det, som Danmark har skabt på energiområdet. Trafikselskaber i lande som Sverige, Norge, Holland og Belgien kigger allerede nu på den forandring, som vi søger at skabe i Danmark. 


Vi står klar til at tage vores tørn ift. at vinde kampen mod den øgede enkeltmandsbilisme, men vi ser meget gerne, at Folketinget giver os plads på banen og medvind til at tiltrække passagerer i de mere energieffektive transportformer som tog, bus og samkørsel. Det kan ske ved, at den kommende plan for fremtidens infrastruktur i langt højere grad indeholder initiativer, der skaber ændringer i transportvaner, og bygger infrastruktur, som gør det nemmere at rejse sammen. 


Med venlig hilsen 


Kasper Dam Mikkelsen
Co-founder, NaboGO


Thomas Øster, 
Administrerende direktør, Nordjyllands Trafikselskab




Om NaboGO
  • NaboGO samarbejder med Nordjyllands Trafikselskab, Region Nordjylland, Movia, Region Hovedstaden, Sjælland og Region Syddanmark og en række danske kommuner om at udvikle samkørsel som et ben i den kollektive trafik
  • Målet er at skabe et samlet og attraktivt tilbud, der kobler og udnytter privatbilens og den kollektive trafiks respektive fordele. Udrulningen startede i september 2019 og sker på lokalt niveau i samarbejde med en række danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og landsbyer. Udrulningen er i øjeblikket under genoptagelse under hensyn til Covid-19-udviklingen

Om Nordjyllands Trafikselskab 
  • Nordjyllands Trafikselskab (NT) sørger for lokal og regional kollektiv transport i Nordjylland
  • NT er i dag defineret som et mobilitetsselskab med et erklæret mål om at gøre de 600.000 borgere i Region Nordjylland til mobilister inden 2025
  • Mobilister er personer, der rejser sammen med andre i bus, tog eller bil. Ikke nødvendigvis hver dag, men indimellem. Målet er at reducerer CO2-udslippet, mindske trængslen og gøre borgerne mindre afhængige af egen bil
  • NaboGO og NT har lanceret en kampagne, der skal få flere til at rejse sammen














Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lyntog stopper kun i Odense på vejen mellem Aarhus og København
- Kun nul-emmissionskøretøjer skal være fritaget for at betale maut
- 18-årige verden over skal kunne tage kørekort til lastbil og bus
- 149 busser i den tungere ende er sendt ud på vejene
- EU-projekt skal gøre europæiske lufthavne klar til CO2-neutral luftfart
- Rutebilstationen i Aarhus skal være køreklar i sensommeren 2021
- Politisk aftale sikrer ro om biobrændstoffer i 2021
- Aabenraa Kommune skærer i bybuskørslen
- Fredag 9. oktober 2020 ligger brændstofpriserne på følgende niveau
- Svensk rederi genindsætter ro/pax-færge
- Havarikommission vil have frontalkollisioner undersøgt
- Letbanetog kører først til Grenaa med halvtimesdrift i begyndelsen af 2022

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst