Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vest-svenske lastbiler bliver vist frem med nye førerhuse

Fredag 11. september 2020 kl: 15:03
Af: Redaktionen

Vest-svenske lastbiler bliver vist frem med nye førerhuse

Indsatsen mod spredning af corona-virus satte i foråret en midlertidig stopper for Volvo Trucks’ præsentation af fire nye modelserier. Efter sommeren har Volvo Trucks sat gang i præsentation - blandt andet med en række åbent hus-arrangementer landet over - og en præsentation af tre modeller for udvalgte transportjournalister ved et arrangement i Volvo Danmarks nye hovedsæde i Taastrup

Volvo Trucks fremhæver, at de nye lastbilmodeller med nyt førerhus og bedre udsyn er designet til at tiltrække chauffører med et forbedret chaufførmiljøet og tiltag, der leverer et højere niveau af komfort, sikkerhed og produktivitet.


Den nye Volvo FM skiller sig ført og fremmes ud fra de hidtidige modeller ved at have fået en nyt førerhus, der i stor udstrækning deler komponenter med FH-modellerne, men blot er lavere.


Med det nye førerhus, hvor man også kan få et ekstra vindue i døren ind mod vejsiden, har Volvo Trucks opnået et forbedret udsyn. I forhold til de hidtige Volvo FM-modeller er dørlinien i de nye førerhuse sænket, der er kommet nye  nye sidespejle og mulighed for et kamera i passagersiden.


Det nye førerhus har som kendt fra FH-modellerne mere lodrette A-stolper, som skaber mere plads og mere lys i førerhuset, som også leveres med smart teknologi til chaufførernes mobile kontor.


Instrumentpanelet indeholder et 12-tommer display i høj opløsning med en brugervenlig grænseflade, hvor chaufføren kan se relevante oplysninger og vælge mellem fire forskellige skærmvisninger afhængigt af kørselssituationen. Instrumentdisplayet, der er forberedt til fremtidige opdateringer og tilsluttede tjenester, giver chaufføren mulighed for enkel og let adgang til vigtige oplysninger.



Den nye Volvo FM har et 9-tommer sidedisplay (ekstraudstyr) til infotainment, navigationshjælp, transportoplysninger og kameraovervågning. Displayet tillader interaktion på forskellige måder: med de intuitivt placerede knapper på rattet, gennem stemmestyring eller direkte via touchscreen og skærmens kontrolpanel. Både instrumentdisplayet og sidedisplayet fungerer på en række forskellige sprog. 


Lige som i FH-modellerne er det blevet enklere at indstille rattet i en passende ergonomisk kørestilling.


Det nye lange førerhus i FM-serien er blevet opgraderet med en hævet seng og forbedrede opbevaringsmuligheder, der omfatter et stort opbevaringsrum under sengen og en opbevaringsplads øverst foroven med LED-paneler i rumdelerne. En ny og mere slank I-Shift gearvælger gør det lettere at bevæge sig rundt i førerhuset. Førerhuskomforten øges yderligere gennem forbedret isolering, der hjælper med at holde kulde, varme og støj ude.





Nye automatiserede sikkerhedsfunktioner

Ud over det forbedrede udsyn for chaufførerne omfatter den nye Volvo FM andre nye sikkerhedsfunktioner såsom cruise control til kørsel ned ad bakke, der indstiller en maksimal hastighed for at forhindre uønsket acceleration, når man kører ned ad bakke, og Adaptiv Cruise Control (ACC), der nu fungerer ved alle hastigheder, helt ned til nul km/t.




Det elektroniske bremsesystem (EBS), som er en forudsætning for sikkerhedsfunktioner såsom kollisionsadvarsel med nødbremse og elektronisk stabilitetskontrol leveres nu som standard på den nye lastbil. Volvo Dynamisk Styring med sikkerhedssystemerne sporassistent og stabilitetsassistent er desuden tilgængelige som ekstraudstyr.




Volvo FM har også et system til genkendelse af vejskilte, der vises i instrumentdisplayet for at advare føreren - eksempelvis skilte med overhalingsforbud og hastighedsbegrænsninger.


Fakta om den nye Volvo FM:

Førerhuse:
Dagførerhus, lavt dagførerhus, lavt langt førerhus, langt førerhus, Globetrotter-førerhus, mandskabskabine. Udstyrspakker til udvendigt og indvendigt for et individuelt design

Motorer: 
Dieselmotorer fås med forskellige emissionsstandarder. Volvo FM fås også med Euro 6 Step D-kompatibel gasdrevet LNG-motor

Gearskiftesystem: 
I-Shift med softwarepakke til forskellige anvendelsesområder
Lygter: Halogen- eller LED-forlygter






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst