Østjysk letbane kørte med rekordhøj pålidelighed på alle strækninger
Torsdag 13. august 2020 kl: 15:23
Af: RedaktionenAarhus Letbane kan se tilbage på en juli, hvor driften samlet set opfyldte målene for både pålidelighed og rettidighed. Pålideligheden - andelen af gennemførte afgange i forhold til planlagte - endte samlet set på 99,8 procent, hvilket er rekord. Rettidigheden - andelen af afgange gennemført til tiden - endte på 95,9 procent
Ledelsen hos Aarhus Letbanen fremhæver, at pålidelighed i dagligdagen vægtes højere end rettidigheden, da det er vigtigt, at passagerne kan regne med, at der kommer et tog.
Opdelt på strækninger ser udviklingen således ud:
Indre strækning
I juli nåede pålideligheden på den indre strækning med 99,9 procent sit hidtil højeste niveau. På rettidigheden var der et mindre fald til 98,9 procent.
Odderbanen
På Odderbanen nåede pålideligheden også det højeste niveau i år på 99,9 procent. Rettidigheden steg med 0,6 procentpoint til 98,0 procent.
Grenaabanen
På Grenaabanen steg pålideligheden til 99,6 procent, mens rettidigheden faldt til 89,3 procent.
Hos Aarhus Letbane forklarer direktør Michael Borre, at faldet på rettidigheden på Grenaabanen på 4,1 procentpoint skyldes, at den nye køreplan, der trådte i kraft 28. juni, har indregnet det planlagte hastighedsopgraderingsprojekt fra Banedanmark mellem Ryomgård og Grenaa til 100 km/t. Men da projektet ikke er blevet færdigt til den forventede tid, påvirker det rettidigheden. Indtil hastighedsopgraderingen træder i kraft vil det give nogle forsinkelser på strækningen. Fejl på overkørsler og sporskifter i Lystrup er desuden medvirkende årsager til forsinkelserne.
År-til-dato-tallene for pålidelighed og rettidighed er henholdsvis 98,9 og 96,9 procent.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Regionaltog til Hobro skydes i gang med manér
- Rådgivere valgt til opgave på metroforlængelsen i Nordhavn
- Bedre værktøjer skal holde vanvidsbilister væk fra vejene
- Bilinspektør undersøger omstændighederne ved ulykken
- Tysk-schweizisk togkonsortie skal bygge og servicere nye S-tog for 23 milliarder kroner
- Busulykke på Djursland koster to menesker livet
- Toldstyrelsen stoppede over en million kroner i kontanter ved den danske grænse
- Politiet lancerer ny kommunikationskanal til operative meddelelser
- Trafikselskab har fået ny bestyrelse
- Buschauffør kørte for hurtigt
- Færger på Øresund sejlede med flere passagere og biler
- Færger på Nordsøen havde mere fragt med i december
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


