Politiet anholdte chauffører og kontoransat hos vognmand i Padborg
Tirsdag 8. oktober 2019 kl: 17:06
Af: RedaktionenTungvognscenter Øst ved Midt- og Vestsjællands Politi har sammen med de øvrige tungvognscentre i Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi gennemført en større aktion mod en vognmand i Padborg. Fire lastbiler er blevet beslaglagt i sagen, hvor vognmandsfirmaet er mistænkt for at vise falske fragtbreve for at dokumentere lovlig cobotagekørsel. JydskeVestkysten skriver, at det drejer sig om vognmandsfirmaet H.P. Therkelsen A/S
- Vi har iværksat denne aktion for at sætte en stopper for lovovertrædelser i vognmandsbranchen. Der skal være lige vilkår og ordnede forhold for de virksomheder, der lever af at køre med fragt, og hvis enkelte virksomheder lever højt på at snyde systemet, så skal de standses og bringes til ansvar for deres handlinger, siger politikommissær Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi, der oplyser, at politiet har stor fokus på ulovlig cabotagekørsel.
Henrik Fobian peger over for dr.dk på, at han mener, at lovovertrædelser som dem, virksomheden er sigtet for, kan udløse bøder i millionklassen.
Henrik Fobian fremhæver videre, at politiet mener, at den pågældende Padborg-virksomhed har fremvist falske fragtbreve, når politiet har kontrolleret firmaets biler.
- Hver gang vi har standset dem, har vi fået fragtbreve, der viser, at de har ret til at køre cabotagekørsel, men vi mener, der er blevet fremvist falske fragtbreve, siger Henrik Fobian ifølge dr.dk.
Ifølge Henrik Fobian minder den aktuelle sag fra Padborg om andre tidligere sager, hvor vognmænd har vist falske fragtbreve for at kunne køre mere end tre cabotageture i Danmark.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at flere personer skal afhøres og virksomhedens dokumenter skal undersøges.
H.P. Therkelsen A/S' administrerende direktør, Peter Therkelsen, siger til JydskeVestkysten, at han er sikker på, at der ikke er lavet falske dokumenter.
- Men hvis det er sket, er det selvfølgelig beklageligt, siger Peter Therkelsen til JydskeVestkysten.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Vognmand i Bording har fået ny tre-akslet lastbil med stjerne
- Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
- Transportvirksomhed lægger sag an mod TV-station
- Fejl i teknikken viser bødesystemets kompleksitet
- Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
- Ni uberettigede vejafgiftsbøder er blevet annulleret
- Transportfond støtter 26 projekter
- Vejforening får midlertidig sekretariatschef
- Lov åbner for motorvejsanlæg i Midtjylland
- Hollandsk distributionsbil er blevet hædret i Irland
- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




