Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

TransFargo tager nyt logistik-center i brug

Onsdag 6. august 2008 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Nyt logistik-center uden for Malmö skal øge effektiviteten på transportområdet i det sydlige Sverige

Den svenske transportvirksomhed, TransFargo, der er med i Nordic Chain-samarbejdet med blandt andet Bech-Hansen & Studsgaard A/S i Rønne, er ved at være klar til at tage et nyt logistik-center uden for Malmö i brug. Bygningerne har nået deres fulde højde og centret ventes klar ved årsskiftet.
Med 8.200 kvadratmeter lagerplads og 4.500 kvadratmeter terminal er det nye center TransFragos største enkeltinvestering nogensinde.
Byggeriet er derudover en af de største incesteringer i Sydsverige inden for transport- og logistikområdet i den senere tid, oplyser TransFargo.
Når det nye center er i drift kan alle 3,6 millioner indbyggere i Øresundsregionen nås inden for en time. Samtidig fremfører TransFargo, at forudsætningerne for en mere miljørigtige og økonomisk effektive transporter vil blive bedre med det nye center oppe at køre.

Et knudepunkt for kontinenttransporter
- Derudover betyder det nye center, at vi får et knudepunkt for trafikken mellem Kontinentet og Norden samt for den store mængde gods, som skal til og fra Malmö by. I storbyregioner har det vist sig at være veldigt fordelagtigt med et stort lager i nærheden, men stadig uden for byen, hvorfra varertransporten kan foregå til og fra byens centrum, siger Hans-Gunnar
Andersson som er administrerende direktør TransFargo.

Øget vækst i regionen
TransFargo peger på, at transporterne stiger hurtigere i Øresundsregionen, hvilket indebærer øgede krav til effektive og miljørigtige transporter. Det nye logistik-center er placeret i tilslutning til Malmös ydre ringvej, hvilket gør det let tilgængeligt. Det betyder også, at færre tunge lastbiler skal køre ind i Malmös mere tætbebyggede områder. Totalt regner TransFargo med, at mindske CO2-udslippet fra vejtransporten med over 300 ton årligt på grund af det nye anlæg.
- At vi bygger et helt nyt, stort og moderne anlæg betyder også mere effektiv godshåndtering. Dels bliver det muligt at håndtere større mængder gods på kortere tid, dels øger sikkerheden og kvaliteten i godshåndteringen, fremhæver Hans-Gunnar
Andersson.

Udvalgte fakta om det nye logistik-center
Byggestart: September 2007 (klart ved årsskiftet 2008/2009)
Entreprenør: Skanska
Totalt areal for anlægget: 52.000 kvadratmeter
Terminalområde: 4.500 kvadratmeter
Lagerområde: 8.200 kvadratmeter


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst