TransFargo tager nyt logistik-center i brugOnsdag 6. august 2008 kl: 11:42 Af: RedaktionenNyt logistik-center uden for Malmö skal øge effektiviteten på transportområdet i det sydlige Sverige Den svenske transportvirksomhed, TransFargo, der er med i Nordic Chain-samarbejdet med blandt andet Bech-Hansen & Studsgaard A/S i Rønne, er ved at være klar til at tage et nyt logistik-center uden for Malmö i brug. Bygningerne har nået deres fulde højde og centret ventes klar ved årsskiftet. Med 8.200 kvadratmeter lagerplads og 4.500 kvadratmeter terminal er det nye center TransFragos største enkeltinvestering nogensinde. Byggeriet er derudover en af de største incesteringer i Sydsverige inden for transport- og logistikområdet i den senere tid, oplyser TransFargo. Når det nye center er i drift kan alle 3,6 millioner indbyggere i Øresundsregionen nås inden for en time. Samtidig fremfører TransFargo, at forudsætningerne for en mere miljørigtige og økonomisk effektive transporter vil blive bedre med det nye center oppe at køre. Et knudepunkt for kontinenttransporter - Derudover betyder det nye center, at vi får et knudepunkt for trafikken mellem Kontinentet og Norden samt for den store mængde gods, som skal til og fra Malmö by. I storbyregioner har det vist sig at være veldigt fordelagtigt med et stort lager i nærheden, men stadig uden for byen, hvorfra varertransporten kan foregå til og fra byens centrum, siger Hans-Gunnar Andersson som er administrerende direktør TransFargo. Øget vækst i regionen TransFargo peger på, at transporterne stiger hurtigere i Øresundsregionen, hvilket indebærer øgede krav til effektive og miljørigtige transporter. Det nye logistik-center er placeret i tilslutning til Malmös ydre ringvej, hvilket gør det let tilgængeligt. Det betyder også, at færre tunge lastbiler skal køre ind i Malmös mere tætbebyggede områder. Totalt regner TransFargo med, at mindske CO2-udslippet fra vejtransporten med over 300 ton årligt på grund af det nye anlæg. - At vi bygger et helt nyt, stort og moderne anlæg betyder også mere effektiv godshåndtering. Dels bliver det muligt at håndtere større mængder gods på kortere tid, dels øger sikkerheden og kvaliteten i godshåndteringen, fremhæver Hans-Gunnar Andersson. Udvalgte fakta om det nye logistik-center Byggestart: September 2007 (klart ved årsskiftet 2008/2009) Entreprenør: Skanska Totalt areal for anlægget: 52.000 kvadratmeter Terminalområde: 4.500 kvadratmeter Lagerområde: 8.200 kvadratmeter ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |