Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Banestyrelsen bygger elevatorer på Nivå Station

Tirsdag 25. november 2003 kl: 06:56
Af:

Forhold for familier med barnevogne, gangbesværede og folk i kørestole bliver lettere på Nivå Station, når tre nye elevatorer efter planen tages i brug sidst i marts

(NIVÅ) På tirsdag i næste uge begynder Banestyrelsen at bygge tre elevatorer på Nivå Station. Ved samme lejlighed bliver tunnelen på stationen sat i stand med nye fliser og ny belysning. Den ene elevator danner forbindelse mellem tunnelen og perron 2, som hidtil udelukkende har været betjent med trapper. Desuden bliver der en elevator i hver ende af tunnelen.
- Elevatorerne skal lette tilværelsen for kørestolsbrugere, gangbesværede og familier med barnevogn. Hidtil har man været henvist til trapperne, hvilket har været besværligt og for nogle helt umuligt, fortæller projektchef i Banestyrelsen, Karsten Bo Nielsen.
- I sommeren 2003 fik vi nogle midler fra Trafikministeriet, som var øremærkede til elevatorer. Det er de midler, der nu kommer brugere af Nivå Station til gode.

Snævre forhold under arbejdet
Under anlægsarbejdet vil den ene halvdel af gangtunnelen være afspærret, og oppe på perronen vil der være afspærret omkring byggepladsen.
- Der bliver selvfølgelig noget snævrere forhold, mens vi bygger, men det er altså stadig muligt at komme omkring, siger Karsten Bo Nielsen.
- Afhængig af vind og vejr regner vi med at være færdige med byggeriet sidst i marts 2004.

Elevatorerne er tegnet af DSB Arkitekter. Gimsing & Madsen er ingeniører på projektet, mens Banestyrelsen er bygherre. Elevatorerne er af samme slags som de, der står på Fredericia og Vejen stationer


Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet i Syd- og Sønderjylland har beslaglagt en bus
- Transportministeriet har prioriteret sin indsats under Danmarks EU-formandskab
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Mindre transportvirksomhed er efter kort tid endt i skifteretten
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Fredag 20. juni 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- I maj var der 86.300 fuldtidsledige
- Ledigheden i maj var uændret i forhold til april
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Tjek din forsikring, inden du begynder at køre ø-taxi
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- App har solgt to millioner billetter på Fyn
Klik venligst