Grøn distribution kører i flere danske byer
Onsdag 1. juli 2020 kl: 12:30
Af: RedaktionenI samarbejde med virksomheden Citylogistik, som tilbyder koordination og udførelse af den sidste del af transporten med varer ud til modtagerne, udfører DSV et stigende antal transportopgaver med el-drevne lastbiler
Siden sommeren 2019 har DSV samarbejdet med Citylogistik om at udføre distribution af varer med el-lastbiler i landets større byer.
Samarbejdet, der startede med et testforløb i Roskilde, omfatter i dag afhentning og levering af forsendelser på op til tre paller i Aarhus, Aalborg, Nørresundby, Kolding, Haderslev, Roskilde og Lyngby. Og til juli vil Odense blive tilføjet på danmarkskortet over byer med grøn distribution.
- Vores samarbejde med Citylogistik er en win-win-situation for alle parter. I DSV har vi et ønske om at kunne tilbyde enkle, effektive og konkurrencedygtige distributionsløsninger med en grøn profil, og det kan vi med Citylogistik. Med el-lastbiler nedbringer vi ikke kun vores CO2-udslip, vi eliminerer også udslippet af sundhedsskadelige NOX’er i tætbefolkede områder, siger Kim Hye, der er General Manager for DSV’s distribution i Danmark.
Selvom el-lastbiler i dag har en begrænset arbejdsradius med en arbejdsradius på omkring 100 kilometer mellem to opladninger, udfører Citylogistik omkring 90-95 procent af deres transporter med el-biler. Den grønne distribution kan realiseres fordi, at Citylogistik benytter centrale hub tæt placeret på byerne, der fungerer som terminal for det ind- og udgående gods og ladestation til elbilerne, der kører i området.
- I Citylogistik er vi på mange måder afhængig af samarbejder med kommuner og virksomheder i udbredelsen af vores grønne løsning. Med DSV har vi fået et virkelig entusiastisk samarbejde, som har taget fart og bunder i en stærk fælles interesse i at få flere grønne transporter i byerne, siger Jesper Amsinck, der er Chief Operating Officer i Citylogistik.
Potentialet for grønne transportløsninger i landets byer er store. I DSV’s distributionsafdeling anslår man, at op mod 20 procent af samtlige transporter har stop i byerne.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
- Vognmand i Holte havde sin nye bil på udstilling
- En af transportbranchens vigtigste kampe er et opgør med administrativt bøvl og urimelige afgifter
- Renovationsselskab fik Transportens Lærepladspris 2025
- Arbejdsgiverformand fortsætter
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Varebiluddannelse kører ind hos kursusudbyder i Esbjerg
- Fredag 12. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Britiske operatører kårer atter DAF til årets flådelastbil
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |