EU fraviger krav om brug af slot for at hjælpe flyselskaber
Mandag 30. marts 2020 kl: 13:30
Af: RedaktionenEU vil indtil 24. oktober i år suspendere kravene om, at flyselskaber skal bruge deres slot - start- og landingstidspunkter - i et omfang på mindst 80 procent for at være sikre på at beholde dem året efter
Beslutningen om at fravige kravet er truffet for at hjælpe luftfartsselskaberne med at klare den nedgangen i lufttrafikken som følge af corona-situationen og undgå at flyene flyver tomme rundt.
- Det ser ud til at være klart nu, at krisen ikke vil være overstået lige med det samme. Ved at fravige "brug den eller mist den-reglen” frem til oktober kan vi bidrage til at mindske de store økonomiske konsekvenser for luftfartsselskaberne og give dem vished i hele sommerperioden, siger Oleg Butković, der er Kroatiens minister for havspørgsmål, transport og infrastruktur og formand for EU’s ministerråd på området i dette halvår.
Fravigelsen gælder fra 1. marts til 24. oktober 2020. Den gælder også med tilbagevirkende kraft fra 23. januar til 29. februar 2020 for flyvninger mellem EU og Kina eller Hongkong. Startdatoen 23. januar 2020 er det tidspunkt, hvor den første lufthavn blev lukket af myndighederne i Kina.
Hvis den nuværende situation fortsætter, kan tiltaget forlænges ved en delegeret retsakt fra EU-Kommissionen, som vil overvåge situationen og rapportere tilbage om den senest 15. september i år.
Fravigelsen af slotkravene krævede en ændring af EU's forordning om slots.
EU’s ministerråds afstemning om ændringen skete ved skriftlig procedure. EU-Parlamentet stemte om ændringen i sidste uge. Begge institutioner forhandlede om og behandlede forslaget så hurtigt som muligt.
Den ændrede forordning vil blive offentliggjort i EU-Tidende tirsdag 31. marts 2020.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Feriegæster fra krydstogtskibe får shuttlestoppested i fiskerihavn
- Fjernbusselskab øger antallet af afgange på centrale ruter med over 50 procent
- Letbane tester tog og spor mellem Rødovre og Lundtofte
- Kameraer skal forevige bilister, der kører over for rødt lys
- Nyt passager-flow har givet færre forsinkelser på travl metro-station
- Fælles analyse har målt tilfredsheden med den kollektive trafik
- Dækproducent og -leverandør gentager gode råd til brændstofeffektiv kørsel
- Broarbejde vil spærre motorvejen over Fyn
- Energiselskab har købt 21 tankstationer
- Nærbussen skal køre til Vestmøn
- Ø-færge skal i dok
- Trafikselskab melder om 173 millioner rejser
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





