Dansk PersonTransport efterlyser mere kontrol med udenlandske busser
Mandag 26. august 2019 kl: 14:18
Af: RedaktionenDansk PersonTransport er tilfredse med Skattestyrelsens kontrolaktion af udenlandske busser onsdag 21. august. Men organisationen, der tæller bus- og taxivognmænd blandt sine medlemmer, er samtidig utilfredse med at der ikke kontrolleres nok, og at udenlandske busser ser ud til at få positiv særbehandling
Onsdag 21. august om formiddagen var Skattestyrelsen rundt ved en række seværdigheder i København for at kontrollere udenlandske busser. Kontrollen viste, at omkring halvdelen af de kontrollerede busser tilhørte vognmænd, der ikke var momsregistrerede i Danmrk, hvilket er et krav for at drive en sådan forretning her i landet.
- Det er jo godt, at de er opmærksomme på problemet, men det er desværre alt for sjældent, at Skattestyrelsen gennemfører kontroller. Hvis indsatsen skal have nogen reel effekt, skal det ske meget hyppigt, gerne hver uge, med nogle seriøse konsekvenser, hvis man kører ulovligt, siger Michael Nielsen, der er adminstrerende direktør i Dansk PersonTransport, og fortsætter:
- På den måde bliver straffen ikke bare et rap over nallerne, men derimod noget der tvinger de udenlandske busser til at konkurrere på lige vilkår som de danske. Dette forstærkes af, at vi udover den manglende momsregistrering har god grund til at tro, at selv de udenlandske operatører, der er momsregistreret, kun oplyser en brøkdel af den kørsel, som de foretager i Danmark.
Markedet oversvømmes af udenlandske busser Antallet af udenlandske busser er steget voldsomt gennem flere år. Dansk personTransport peger på, at udenlandske busvognmænd ikke blot snyder med moms. Flere af dem også mangler obligatoriske miljøzonemærker og registrering i RUT-registeret. Derudover byder de deres chauffører vilkår på social dumping niveau.
- Hvis en dansk bus blev kontrolleret uden at være momsregistreret og uden miljøzonemærker, ville den formentlig få klippet pladerne og blive beslaglagt indtil bøden var betalt. Det er absurd, at udenlandske busselskaber kan foretage ulovlig kørsel hver eneste dag, uden at det får andre konsekvenser end en løftet pegefinger og en mindre bøde. Det er positiv særbehandling af dem, der bryder loven, og det er fuldstændig uacceptabelt, siger Michael Nielsen.
- Vi har igennem længere tid været meget aktive på dette område og fortsætter nu vores aktioner, forhåbentlig i et tæt samarbejde med den nye transportminister og de nye transportordførere, for at få sat yderligere gang i arbejdet med at lukke ned for ulovlighederne, siger han videre.
Interesserede kan læse mere om Skattestyrelsens kontrol her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder
- Flere el-busser kommer ud at køre på Sjælland
- Flypassagerers rettigheder er i fare for forringelse
- De første batteritog må køre på danske skinner
- Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger
- Uddannelsesorganisation åbner for chaufføruddannelse til bus i Rødekro
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Det kan der være noget i, sagde manden......
- Dansk og spansk selskab tilbyder en elektrisk pakke med lastbiler og opladning på abonnement
- Metroselskab sender drift og vedligeholdelse af fire metro-linier i udbud
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |