Gardintraileren er åben for lidt af hvert
Mandag 17. juni 2019 kl: 14:45
Af: Redaktionen
Vognmandfirmaet Chr. Andersen Sunds ApS har taget en tre-akslet Kelberg Maxi Flexi gardintrailer i brug. Med gardiner i siderne, skydetag i toppen og forskydelige sidestolper har vognmandsforretningen fået en trailer, der er maksimalt fleksibel
Den nye tre-akslede gardintrailer er bygget op over et letvægtschassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.
Gardin opbygningen har skydetag med 70 procent åbning monteret på kraftige forbukkede alu-vanger. I hver side er der tre forskydelige sidestolper med bræddeholdere og i alt 24 brædder. Bunden, der er belagt med 28 mm hårdttræsplanker, er TÜV-godkend til en belastning på 9.000 kg. Med traileren hører et kæpstokmagasin inklusiv 12 kæpstokke. I hver kantskinne er der 13 binderinge, mens der i bunden er tre rækker med seks sokler i hver, der flugter på tværs.
Traileren, der har hulkantskinne, har en tre-trins stige i højre baghjørne, Kel-Berg plastværktøjskasse i venstre side og beslag for strøkasse.
Traileren, der er leveret med tre ni-tons aksler med skivebremser, er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den nye gardintrailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Chr. Andersen Sunds ApS blev etableret i 1983 af Christian Andersen. I 2010 overtog anden generation ledelsen af virksomheden, der i dag har 11 ansatte, som primært servicerer møbelbranchen. Chr. Andersen Sunds ApS vognpark består af 11 trækkere og 22 trailere.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Litauisk transportkoncern åbner chaufførtræningscenter i Polen
- Europæiske vognmandsorganisationer opfordrer EU-politikere til at blive enige
- SF's Karina Lorentzen Dehnhardt er et stærkt valg
- Uddannelsesorganisation må uddanne synsmedarbejdere i alle køretøjskategorier
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Transportorganisation takker sygemeldt og afgående transportminister for samarbejdet
- Transportministeren er ramt af stress
- Kalundborg-vognmand har fået ny fire-akslet tiptrailer
- Svensk færgerederi køber op i Norge
- Transport- og logistikkoncern i Greve har fået ny direktør med erfaringer fra andre store transportkoncerner
- Vognmandsforening har lukket sig selv
- Brotrafik kørte resultatet op
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



