Ny løsning hjælper chauffører med at holde afstand
Mandag 13. maj 2019 kl: 15:31
Af: Redaktionen
Volvo Trucks har indført en ny sikkerhedsfunktion - Afstandsadvarsel - som gør det lettere for lastvognschaufførerne at holde en sikker afstand til det forankørende køretøj og undgå kritiske situationer. Ulykker, hvor et køretøj kører ind i bagenden af et andet køretøj, udgør omkring 20 procent af alle alvorlige kollisioner med lastbiler
- Ulykker af denne art skyldes ofte uopmærksomhed og for kort afstand til køretøjet foran. Afstandsadvarslen advarer chaufførerne med en rød lampe i forruden, så snart lastvognen kommer for tæt på det forankørende køretøj, og i de fleste tilfælde kan en kollision forhindres, siger Carl Johan Almqvist, der direktør for trafik- og produktsikkerhed på Volvo Trucks.
Afstandsadvarslen er en del af den nyeste version af Volvo Trucks' chaufførsupportsystem, Kollisionsadvarsel med nødbremse, som er designet til at hjælpe chaufførerne med at undgå ulykker i flere faser. Hvis Afstandsadvarslen ikke har den tilsigtede effekt, aktiveres en blinkende lampe og en akustisk alarm for at advare chaufføren. Til sidst aktiveres lastbilens avancerede nødbremse. Det hele kan ske inden for få sekunder.
Den nye funktion er beregnet til brug på større veje uden for byerne og aktiveres ved hastigheder over 60 km/t, medmindre den intelligente fartpilot er i brug. På samme måde som kollisionsvarselsystemets øvrige funktioner bruger Afstandsadvarsel en kombination af kamera- og radarteknologi til at beregne afstanden og identificere objekter på vejen.
- Ved løbende at forbedre de aktive sikkerhedssystemer i vores lastvogne giver vi chaufførerne bedre måder at reducere de risici på, som de og andre trafikanter udsættes for. Afstandsadvarslen er et af mange eksempler på, hvordan teknologien kan bidrage til at gøre gode chauffører endnu bedre, siger Carl Johan Almqvist og fortsætter:
- For transportvirksomhederne er investeringer i sikkerhed ikke blot med til at beskytte mennesker, men er også med til at spare penge. Lavere forsikrings- og reparationsomkostninger og mindre uplanlagt nedetid er nogle af argumenterne. Desuden er en sikker kørestil generelt brændstofeffektiv. Kombinationen af veluddannede, sikkerhedsbevidste chauffører og sikrere lastvogne er til gavn for alle.
Fakta om Volvo Trucks’ Afstandsadvarsel:
- For transportvirksomhederne er investeringer i sikkerhed ikke blot med til at beskytte mennesker, men er også med til at spare penge. Lavere forsikrings- og reparationsomkostninger og mindre uplanlagt nedetid er nogle af argumenterne. Desuden er en sikker kørestil generelt brændstofeffektiv. Kombinationen af veluddannede, sikkerhedsbevidste chauffører og sikrere lastvogne er til gavn for alle.
Fakta om Volvo Trucks’ Afstandsadvarsel:
- Afstandsadvarsel-funktionen er tilgængelig på Volvo FH, Volvo FH16, Volvo FM og Volvo FMX fremstillet fra uge 23, 2018. Lastvognene skal være udstyret med Volvo Trucks' kollisionsadvarselssystem
- Afstandsadvarslen er designet til at gøre det lettere for lastvognschaufførerne at holde en sikker afstand til køretøjet foran
- Hvis det konstateres, at køretøjerne er tættere på hinanden end det valgte tidsrum på 1,5 til 3,5 sekunder, lyser en rød lampe i forruden. Hvis chaufføren ikke sænker farten, aktiveres kollisionsadvarselssystemet og sender lyd- og visuelle signaler af stigende intensitet. Herefter aktiveres lastbilens avancerede nødbremse
- Volvo Trucks' kollisionsadvarsel med nødbremsesystem er tilgængelig i modellerne Volvo FH, Volvo FH16, Volvo FM, Volvo FMX, Volvo FE og Volvo FL
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nye ruter og skjulemetoder afsløret i kokainrazziaer i Spanien
- Sydøstjyllands Politi beslaglagde 17.920 puff bars I Fredericia
- 22 til- og frakørsler på motorvejsnettet bliver ombygger til dobbelttrailer-vogntog
- Lastvognssælgere og mekanikere kan hente og bringe lastbiler uden kvalifikationsuddannelsesbevis
- Tungvognspolitiet tjekkede 88 tunge køretøjer
- Dobbelttrailer-vogntog får mere plads
- Grundlaget for Motorvej E20 er ødelagt ved Københavns Lufthavn
- Fem tip-trailere blev sendt samme sted hen
- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |